Debil verdensmand

Debil verdensmand

Debil verdensmand

Anmeldelse af: Debil tur-retur, Samleren/Rosinante og CO. Udgivet d. 9. januar 2015

Anmeldt af: Line Andersen

Foto: Bogens omslag / rosinante-co.dk

Eskild er en verdensmand. I hvert fald, hvis man spørger ham selv. Hans omgangskreds ville nok ikke bruge den term, men det er han ligeglad med, for de er også alle sammen grimme at se på og tilmed debile. For det meste. Og i modsætning til ham selv. Sabina Erbillors debutroman Debil tur-retur handler om supercyklist og verdensmand Eskild Johansson. Og ikke så meget andet.

Debil tur-retur er århusianske Sabina Erbillors debutroman. Den handler om Eskild, en ung mand på 24, der er kærester med Pernille, selvom forholdet mere lugter af pragmatik end romantik. Han arbejder i Matas, drømmer om Jørgen Leth og smagen af Tahiti og spekulerer på sin egen simple måde over lykken. Et af Eskilds lykkeligste øjeblikke i bogen er for eksempel, da han finder den perfekte pind: ”Jeg husker mig selv som barn og tænker på, hvor sjældent det var, man fandt så god en pind […] Jeg svinger pinden hurtigt og truende gennem luften. Jeg mærker varmen komme frem inde i mig, og jeg smiler.”

Eskild bor hjemme hos sin mor, som han konsekvent omtaler ”Else Johansson”. Efter endt forhold med kæresten Peter flytter hans grimme storesøster Helene Johansson også ind i den lille husholdning bestående af grimme mennesker og Eskild. Eskild ser imidlertid ikke Peter som Helene Johanssons dumme ekskæreste, men derimod som den type verdensmand, han også selv gerne vil være. En mand, som ikke lader sig trampe på af kvinder, men derimod selv har overtaget styringen – også selvom det normbesatte samfund skulle være uenig med ham. Titlen på værket; Debil tur-retur beskriver den spejling, der foregår, når man gennem Eskilds portrætter af sin omgangskreds i virkeligheden lige så meget kommer tættere på Eskild selv som karakter.

Der er hverken et decideret plot eller ret meget handling at finde i Erbillors debutroman. Karaktererne er relativt flade, måske med undtagelse af Eskild-karakteren. For på trods af en vis simplicitet som karakter, formår Erbillor at give ham et ekstra lag. Da Eskild og vennerne er på kanotur i Norge betragter han den norske natur: ”Nu har vi padlet i lang tid, og jeg må indrømme, at Norge er meget smukt. Måske smukkere end Danmark. Men kun måske. Jeg synes dog, Norge lugter lidt sjovt.” Erbillor giver på én og samme tid Eskild rum til at være, som alle vi andre, når han betragter det smukke norske landskab, samtidig med at hans måde at personificere Norge på er dejligt skæv og original: ”Norge lugter lidt sjovt.” Hans betragtninger over verden rummer kontinuerligt gennem bogen et overraskelsesmoment, som konstant kræver læserens fulde opmærksomhed, og det er dér, Erbillors helt store force befinder sig.

Der er ikke mange sprogperler i Erbillors debutroman, og det kan ved første øjekast få bogen til at fremstå ligegyldig. Det er den dog langtfra. Debil tur-retur giver nyt liv til nutidens omtalte maskuline antihelt, som i stedet for blot at lægge sig ned og lade sig dominere af romanens mange kvindefigurer beslutter sig for at kæmpe sig fri i sit stille sind. At det så blot får Eskild til at fremstå endnu klarere som antihelt for læseren, er det, der er med til at give bogen sin aktualitet i en nutid, hvor den moderne Mand er under hårdt pres.

Debil tur-retur er et gennemført portræt af en ung forstadsknægt, der bliver holdt nede af et samfund med for mange forventninger. Forventninger, som Eskild i rollen som verdensmand ikke nødvendigvis behøver at tage stilling til, men som borger i det pågældende samfund alligevel ikke helt kan undgå at blive påvirket af. Hvis han ikke har lyst til at slå op med kedelige Pernille, så må han vente på, at hun bliver træt af ham, mens han hemmeligt fejrer bruddet på forhånd – kun med en anelse dårlig samvittighed. Erbillor formår, måske netop gennem sit flade sprog, at give Eskild personlighed, så man som læser føler sig revet med på denne unge verdensmands rejse fra ung til voksen. Læs Debil tur-retur for den gennemførte Eskild-karakter og ikke for det manglende plot.