Anmeldelse af Freya Gram Olsens: Dannelsesaar, udgivet på Forlaget Forfatterskabet.dk d. 15. juni 2023.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Freya Gram Olsens roman Dannelsesaar fortæller om, hvordan en kærestesorg ikke ’bare’ er et teenageproblem, som man gerne skal komme sig over hurtigst muligt, fordi der er ’andre fisk i havet’, men derimod skal anerkendes for den sorg, det netop er.
Med udgangspunkt i sit eget liv fortæller forfatteren om oplevelserne med at blive forladt og den hårde psykiske kamp, der kom efterfølgende, som i hendes tilfælde endte ud i en akut psykose. Dette gør hun ved skiftevis at have kapitler, der er samtidige refleksioner over hendes tilstand eller indblik fra hendes psykotiske tid, og kapitler der er taget ud af hendes rejsedagbog. Der er altså en tydelig og spændende fokusering på det psykologiske efterspil, der kommer efter et brud, hvor det i høj grad handler om at anerkende, og ikke tabuisere, hvor forskellige kærestesorgsprocesser kan se ud:
”Kærestesorg er ikke en bagatel, men en tilstand, der skal tages alvorligt. Jeg blev ramt af kærestesorg og en følelse af ikke at være god nok til kærlighed. Det gjorde mig syg. […] Jeg følte, at de læger og sygeplejersker, der hørte min historie, ikke tog mig alvorligt. Det gjorde mig rasende, at de negligerede mine følelser.”
Et yngre publikum
Selvom mange aldersgrupper nok kunne få noget godt ud af bogens emne, og forfatteren har nogle gode pointer i sin bog, så synes jeg, skrivestilen lægger mere op til et yngre publikum. Sproget er ikke blevet arbejdet godt igennem, hvilket nogle gange viser sig i et redundant og tungt sprog, hvor det kan føles som om, metaforer og faste vendinger bruges bare for at blive brugt:
”Rejsen var mit livs vandrutsjebane. Engang jeg var på ferie med min mor og far som lille, var vi på et hotel med en vandrutsjebane. Jeg gik og skævede til den under hele ferien, men jeg turde ikke prøve den, selvom mine forældre prøvede at presse mig derop. Den sidste dag på ferie – få minutter inden vi skulle ud af poolen for at køre til lufthavnen – prøvede jeg vandrutsjebanen. / jeg elskede den vandrutsjebanetur. / Tænk, hvis jeg havde taget vandrutsjebanen i starten af ferien […]”
I udgangspunktet er det et fint billede på den frygt, der kan bygge sig op i hovedet, men måske ikke er virkelig. Dog synes jeg, at sproget og metaforens udførelse falder til jorden og virker som en floskel. Dette er ærgerligt, da bogens emne virkelig har potentiale.
Dannelsesaar var ikke en bog for mig, men jeg kan godt se potentialet for et lidt yngre publikum, som måske aktuelt står i en kærestesorg og har brug for hjælp til at komme videre.
Leave a Reply