Anmeldelse af Anna Juul: Penge og Bacon, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 08. april 2022.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
Den er rivende gal i duplexlejligheden i København. Kæresteparret, Anja og Anders, sidder spærret inde, for hele landet er lukket ned… i en klimalockdown. Deres eneste selskab er Penge og Bacon, de to (ja, talende) vandrende pinde.
Penge og Bacon er den første roman, som Anna Juul har udgivet i eget navn. Hun er nemlig også bedre kendt under alter egoet Veronika Katinka Martzen, der opstod under et program på Den Korte Radioavis på Radio 24syv. Det er med kæmpe armbevægelser og en masse selvtillid, at Veronika Katinka lavede tv-serien ”Min Kamp” på DR, som var kampen efter at få flere følgere på Instagram. Den samme sorte og gakkede humor tager Juul med i sin debutroman, og her tager hun virkelig også fra.
Lockdown og breakdown
Det ligger måske ikke så langt væk fra vores erindring, det med lockdown. I Penge og Bacon er det klimaet, der er skyld i landets nedlukning. Alt bliver skrællet ned, så den eneste underholdning Anja og Anders har, er et puslespil – og så selvfølgelig de to vandrende pinde, Penge og Bacon. Det er slut med hakket oksekød, onlineshopping efter veganske læderbukser og tirsdagens østers-ritual. Derimod bliver der spist agurker, som modtages ved døren af daglige Årstidskasser, for man må heller ikke bevæge sig ud i den nye virkelighed:
”Da vi er færdige med at grine, begynder Anders at åbne østers, det får vi altid om tirsdagen, østers og analsex.”
Juul bevæger sig hele tiden mellem fiktion og virkelighed. Mange af hverdagsscenarierne er meget genkendelige og kunne indgå i alles almindelige liv. Den unge Anja er syerske for DR, og lever egentlig et meget almindeligt liv i duplexlejligheden med Anders. Selvom det til tider rabler i romanen, er det også en roman om det perfekte-uperfekte liv som kvinde i slut 20’erne med kriser i parforhold, kedsomhed, fantasier og en masse breakdowns. Jeg synes, at romanen er allerbedst, når det uperfekte og kedelige får lov til at give den gas, smurt ind i en masse af Juuls sorte og vanvittige humor:
”Anders sidder i køkken-alrummet og spiser en agurk, som man i gamle dage ville spise en durum. – Du er i så fald en vandrende kæp, svarer han grinende, hvilket forekommer mig noget ondskabsfuldt, fordi jeg alle dage har haft komplekser med min vægt, hvilket jeg har skammet mig en del over, faktisk, fordi man ikke er en god feminist, hvis man synes, at man er for tyk, i stedet skal man bare embrace hele sig selv og sine deller og så videre, for hvis man ikke gør det, så lefler man for patriarkatet, hvilket man jo ikke har lyst til, det har jeg lært af en karseklippet pige ved navn Helene.”
Hvordan er man en god feminist, der bare kan embrace det hele? Anjas lange underlige refleksioner lige fra feminisme og utroskab til onlineshopping er lige til at genkende sig selv i. Det tilpas snørklede og lette sprog gør det sjovt at læse om alle de ting, Anja ikke forstår.
Dystopi eller virkelighed?
Når det så er sagt, er det hele ikke så almindeligt. Romanen er spækket med underlige og finurlige scener, og man bliver revet rundt i manegen hele vejen igennem. Når man tror, at nu kan det ikke blive mere skørt og vildt – så må man tro om igen. Det, man tænker ”bare” er en bog om klimaet, vandrende pinde og et parforhold, der bliver sat på prøve, ender ud i et dystopisk krimiunivers. Uden at lave spoiler alerts, så tager det hele en ret så vild og uhyggelig drejning. Hele verden i duplexlejligheden bliver vendt på hovedet, alt imens man prøver at holde hovedet koldt for at finde hoved og hale i det hele.
Juul skriver om vigtige og relevante ting. Om klimaet og psykiske lidelser, om venskaber og ensomhed, om parforhold og frygt for fremtiden. Selvom der er lagt et godt lag satire over det hele, så synes jeg, at hver enkelt del får lov til at få sin plads og relevans. De svært tilgængelige emner er ikke noget, der bliver negligeret, men man får tværtimod lov til at se det på nye måder, hvor alting ikke skal være alvor. Juul giver nyt sprog til de ting, der er svære at sætte ord på. Tilsætter lidt sort humor og gør det tilgængeligt for alle.
Leave a Reply