Anbefaling af Emily Brontës: Wuthering Heights, genudgivet af Wordsworth Classics i 1992. Oprindeligt udgivet i 1847.
Anbefalet af Sophie Gohr Als
Foto: Sophie Gohr Als
De mørke årstider kalder for mig på masser af bøger til at veje op for det barske vejr udenfor – som det nok er tilfældet for de fleste litteraturstuderende. Jeg nyder især at genlæse gamle favoritter – og et enkelt kig ud ad vinduet inspirerede mig til endnu engang at dykke ned i Emily Brontës Wuthering Heights fra 1847. Her afspejler de gotiske omgivelser karakterernes storslåede følelser og dramatiske liv.
Romanen udspiller sig ved byen Gimmerton på to gårde, Wuthering Heights og Thrushcross Grange, der ligger et par kilometer fra hinanden. Da romanens fortæller, den udefrakommende Mr. Lockwood, lejer et værelse af gårdenes ejer, bliver han hurtigt interesseret i historien om et gammelt trekantsdrama mellem Catherine, Heathcliff og Edgar Linton, som udspillede sig her. Gårdene, der nu er øde og dystre, var engang fulde af liv, og igennem tredive år har tjenerinden Nelly Dean stået midt i orkanens øje og kan nu berette historien til Mr. Lockwood.
Det hjemsøgende trekantsdrama
Romanens måske vigtigste karakter er Catherine, der vokser op på Wuthering Heights med sin bror og forældre. Da hun er fem år, bringer hendes godmodige far hittebarnet Heathcliff med hjem som familiens nye medlem. Heathcliff og Catherine udvikler hurtigt et stærkt bånd og en internhed, som er uforståelig for omverdenen, hvor Heathcliff ikke just er populær. Det er først i Catherines møde med nabodrengen Edgar Linton fra Thushcross Grange, at der opstår splid mellem de to bedste venner. Pludselig fanger Edgars velstand og pæne ydre Catherines opmærksomhed på en måde, Heathcliff på ulykkelig vis ikke kan måle sig med:
”But, Nelly, if I knocked him down twenty times, that wouldn’t make him less handsome or me more so. I wish I had light hair and fair skin, and was dressed and behaved as well, and had a chance of being as rich as he will be!”
Heathcliff er håbløst forelsket i Catherine og kan ikke gøre meget andet end at se til, da hun takker ja til Edgars frieri. Catherine, der eller er lige så forelsket i Heathcliff, som han er i hende, vælger fuldt overlagt den mand, som sikrer hendes fremtid. Som det vil vise sig senere i romanen, har dette valg store konsekvenser for både hende selv og dem omkring hende. Først halvvejs gennem romanen forenes Catherine og Heathcliff i et kort øjeblik før det for alvor er for sent – men med fødslen af Catherine og Edgars datter har historien pludseligt potentiale til enten at rette op på eller gentage sig selv.
En voldsom vejrudsigt, et storslået sprog
Det mest karakteristiske i romanen er for mig de beskrivelser af både omgivelser og især kærlighed, som Brontë ikke holder sig tilbage med. Der bliver trukket på naturelementer og vejrfænomener for at afspejle karakterernes indre liv:
”My love for Linton is like the foliage in the woods: time will change it, I’m well aware, as winter changes the trees. My love for Heathcliff resembles the eternal rocks beneath: a source of little visible delight, but necessary. Nelly, I am Heathcliff! He’s always in my mind: not as a pleasure, any more than I am a pleasure to myself, but as my own being.”
Vi er helt oppe på den høje klinge i Wuthering Heights. De valg, der træffes, er liv eller død, karaktererne sammenlignes med engle og dæmoner, og kærligheden er himlen eller helvede. Samtidig er romanen placeret i en domestisk sfære, som ikke skal underkendes. Husholdersken Nelly sørger for altid at have en kritisk sans i de voldsomme liv omkring hende. Hun har et praktisk og jordbundet udgangspunkt, som skaber en kontrast til dramaet, og gør det mere spiseligt for læseren, og således kan man både finde kilde til frustration og stor underholdning i romanen. Det er umuligt ikke at nyde Nellys detaljerede beskrivelser af et landligt liv i 1800-tallets England, som passer perfekt til årstidens nostalgi. Jeg vil afslutte min anbefaling af en yndlingsklassiker ved at fremhæve et citat, som bærer en hyggelig, domestisk charme og gør vinteren lidt mindre kold:
”I smelt the rich scents of the heating spices: and admired the shining kitchen utensils, the polished clock, decked in holly, the silver mugs ranged on a tray ready to be filled with mulled ale for supper, and above all, the speckless purity of my care – the scoured and well-swept floor.”
Leave a Reply