Anmeldelse af Knud Romer: Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift – og andre fortællinger, udgivet på Lindhard og Ringhof d. 11. april 2023.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Hvis du er klar til små historier, der stikker i hver sin retning, hvor du kan læse om alt fra fodspor af en forgangen tid i København, et kloster i Sønderjylland og en fattig mand i Teheran, så er dette en novellesamling for dig!
Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift – og andre fortællinger er en samling af vidt forskellige noveller, som hver kan sit eget, og som hver har sine egne besynderligheder. Samlingen virker som et tanke- og fortælleeksperiment, hvor Knud Romer prøver ting af, som måske ikke rækker til en hel bog, men alligevel har et potentiale til at blive fortalt i miniformat. I novellen ”Ønskebrønden” møder læseren Farid, en fattig hjemløs mand, der bor i Teherans gader. Han er så langt nede i det sociale hierarki, at han ikke længere vil kigge folk i øjnene, fordi alle, både ham selv og de andre, skammer sig så meget over hans situation. En dag får han så en mønt lagt i hånden, og hvad gør han så med den mønt? Han går hen og smider den i ønskebrønden, med ønsket om et bedre liv:
”Hvis du kun havde en enkelt mønt at gøre godt med, var der ikke andet for end at smide den efter dit højeste ønske og ønske det dybt og inderligt nok.”
Og hans ønske går i opfyldelse. Men som mange måske ved, så holder ønsket kun så længe mønten bliver liggende nede i brønden, og desværre er der andre fattige i Teherans gader, der finder det belejligt at få råd til aftensmaden ved at fiske mønter op af selv samme brønd.
I rette Knud Romer-ånd er der selvfølgelig også en del af hans noveller, som foregår på Lolland-Falster. Her kan novellen ”Bibliotekaren fra Armenien” nævnes. Denne novelle fortæller historien om en armenier, der kommer til den kedelige og lidt triste by Nysted, som de seneste år kun er blevet mere trist at være i. Armenieren formår dog at vende denne udvikling og danner nyt liv i byen:
”Biblioteket blev til det, som det altid skulle have været. De gule indkøbskurve til lånerne forsvandt, og Armenieren fjernede nummerautomaten til borgerservice og skruede neonlysrørene ud af fatningen. Skyggerne vendte tilbage og fyldte krogene med tanker, som ventede på én i bøgerne, når omgivelserne sank bort.”
Her ses netop Romers fantastiske sproglige finurligheder, som gør mange af hans bøger, inklusiv denne novellesamling, fantastisk at dykke ned i. Han har her en fantastisk rammende måde at beskrive dét at sætte sig i en krog og blive opslugt af en god bog på.
Et særligt sted i novellesamlingen, jeg gerne vil fremhæve, er digtet ”Vesper”, som befinder sig helt i starten af bogen. Det er et lille digt, der på en fin og rørende måde beskriver, hvordan det er at blive ramt af grøn stær og langsomt miste synet. Knud Romer skrev digtet lige efter selv at få sygdommen konstateret, hvilket jeg synes kun giver dette digt en endnu mere rørende karakter: ”Den grønne stær har bygget rede/ i det, som var mit blik engang”.
Der er i novellesamlingen helt klart noveller, som jeg synes er bedre end andre, og andre bøger i hele Knud Romers forfatterskab, som jeg synes bedre om, end denne novellesamling. Men jeg synes stadig, at mange af novellerne kan noget interessant, idet de har Romers sproglige finurligheder, samt at de er så vidt forskellige i deres udtryksform. Derfor synes jeg ikke, at det er spild af penge eller tid at få denne novellesamling læst. Der skal dog muligvis holdes nogle pauser imellem hver novelle, da der absolut ikke er en rød tråd imellem dem, men det giver også et friskt pust aldrig at vide, hvor man bliver ført hen i næste historie.
Leave a Reply