Et hovedværk om kunstværk

Et hovedværk om kunstværk

Et hovedværk om kunstværk

Anmeldelse af Anders Troelsen: Kunstværk, udenværk og visuel kultur. Udgivet på Aarhus Universitetsforlag d. 22. april 2022. 

Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen 

Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen

Efter 35 års forskning ved Aarhus Universitet samler professor Anders Troelsen sin analytiske erfaring i hovedværket Kunstværk, udenværk og visuel kultur. På 600 sider tager Troelsen sin læser igennem alt fra kunsthistoriens største malerier til ikonisk arkitektur og moderne, digital kunst. Det er en indgående introduktion til billedanalysens mangeartede tilgange, der efterlader læseren klogere på kunstens verden – og med en stor lyst til at tage på museum!

Det siges, at et billede siger mere end tusind ord. Men hvor har jeg stået på mange kunstmuseer uden at vide, hvad værket ville sige – eller hvad jeg selv skulle sige om værket, for den sags skyld. Selvom jeg nyder kunstens umiddelbare affekt, så bliver jeg endnu mere betaget af et værk, når det åbnes op med analytiske greb. Det er netop en introduktion til disse greb, Anders Troelsen præsenterer i Kunstværk, udenværk og visuel kultur. Her beskriver han alt fra komposition og farver til mediering og diskursanalyser. Han analyserer Rafael og Rembrandt, reklamer og Radiserne. Selv TV-avisens øjelogo bliver analyseret og uddybet; og hvem skulle have troet, at forgængeren til TV-avisens øje er ”den kristne ikonografis altseende Gudsøje”?

Værkets ydre sammenhænge 

Troelsens billedanalyser forholder sig ikke kun til værket inden for dets rammer, men ser også værket i en større sammenhæng, kaldet dets ’udenværker’. Det kan være historiske begivenheder, kulturelle diskurser eller noget så simpelt – hvilket viser sig ikke at være helt så simpelt igen – som udstillingsæstetikken, museets arkitektur og opbygning.  I sin analyse af bogens forsidebillede, Jasper Johns skydeskive fra 1958, tager Troelsen ikke udgangspunkt i de gule og blå cirkler på den røde baggrund, der udgør selve værket. I stedet refererer han til Johns andre værker, der forestiller det amerikanske flag. I denne kontekst bliver skydeskiven et symbol på nationalisme og retten til at bære skydevåben i USA: værket skriver sig altså ind i en bestemt kultur og historie. 

For mig bliver det dog mest interessant, når Troelsen ser noget inden for billedets ramme, som jeg ikke selv havde set. I sin analyse af Henri Matisses Klavertimen fra 1916 beskriver han, hvordan billedets komposition gemmer på en fortolkning af den afbildede drengs sindstilstand. Drengen er placeret i billedets højre hjørne, spillende på et klaver. Over ham sidder en kvinde på en aflang stol, måske lærerinden, der er konstrueret af stive, vertikale linjer og kolde farver. Klaveret skaber en horisontal linje i billedets nedre del, hvor bløde cirkler udspringer fra drengens nodehæfte og den nærliggende altan. Ved at fremhæve disse mønstre ender Troelsen i en fortolkning, der samler form og indhold: 

”Drengen er på et implicit plan udspændt mellem disciplin og lyst, der således er tilkendegivet formelt i et system af modsætninger: oppe vs. nede, inde vs. ude, geometri vs. organiske former.”

I kraft af billedets former og linjer frembringer Troelsen en ny dimension i billedet: en fortælling om en drengs forhold mellem disciplin og lyst. Dét kalder jeg at åbne et billede! 

Forskningsværk – ’Nej tak til rugbrødsdansk’

Selvom Kunstværk, udenværk og visuel kultur er en introduktion, så kræver bogen alligevel en videnskabsteoretisk grundforståelse hos læseren: 

”Helt overordnet er det min hensigt at kombinere perceptionspsykologiske indsigter med en semiotisk inspireret tilgang til billedanalysen. Min egen litterære baggrund gør sig også gældende på et punkt, som ikke normalt skænkes ret megen opmærksomhed, nemlig den måde, hvorpå billeder italesættes.”

Den er skrevet i et akademisk sprog og ikke, som Troelsen formulerer det, på ’rugbrødsdansk’. Det er godt, og det fungerer! Sproget er akademisk, men også pædagogisk og forståeligt, til tider sågar levende, så læseren bliver opslugt af værket og analysen. Den forskningsbaserede tilgang kommer tydeligt til udtryk, og gør bogen oplagt til studerende og kunstentusiaster, der ønsker en bred og grundig introduktion til billedkunstens mange former.