Et kvindekvad til alle trængende

Anmeldelse af Suzanne Brøgger: Tone, udgivet på Gyldendal d. 18. november 2021.

Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen

Foto: Maja Agermose Hinrichsen

40 år efter den oprindelige udgivelse genudgiver Gyldendal nu Suzanne Brøggers epos: Tone. En fortælling om en kvinde, der ikke tager sig af, hvad andre tænker, giver mere end hun får og fylder dem omkring hende med forundring og kærlighed.

”Et kvindekvad til alle trængende i trange tider” er den beskedne, men dog rammende bagsidetekst på Brøggers Tone. Bogen er et portræt af kunstneren Tone Bonnén, der levede fra 1914 til 1980. Men det er dog langt fra en biografi. Bogen er nemlig opbygget af såkaldte kvadevers, der i gammel nordisk tro er digte, der bl.a. beretter om elementære livsvilkår hos fortidige helte og heltinder – hvilket var præcis, hvad Tone Bonnén var: en heltinde. Bonnén skulle efter sigende have været et utroligt festligt og gavmildt menneske, der behandlede alle ens og spredte kærlighed omkring sig. Bogen tjener dermed som en hyldest til heltinden Bonnén, og derfor er det også kun passende, at versene faktisk i princippet skal synges: ”Jeg synger om Tone / sorgen skal skrives i vand / og glæden i sten // Fuglene flyver i form af en fisk”

”Idag er jeg smuk”

Tone er en hattemagerske, hvis personlighed og humør er lige så farvestrålende, som de hatte, hun designer. Gennem bogen får vi et indblik i Tone gennem en række karakterer, som livligt fortæller om dette livsstykke af en kvinde:

”Og parykmagersken fortæller: / – Tone sang i toget, / altid sang hun og jublede, / så jeg var ved at besvime af skam. / Hun hæklede hagesmæk i kupeen, / syngende for fuld hals, / og jeg var så bange og genert, / for alle hørte og gloede. / Men lige pludselig / blev jeg så lettet. / For de var dem, / og vi var os, / og det ragede mig en fjer, hvad de tænkte”

På denne måde lærer Tone os i løbet af bogen, hvor vigtigt det er at være sig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker. Tone rammes i dén grad af modgang i form af sygdom og ulykke, men det er på ingen måde nok til at vippe hende af pinden. For det handler alt sammen om ens indstilling til tingene, som Tone så smukt kan sige det:

”En morgen sagde Tone: – Idag er jeg smuk! / Jeg har lige bestemt mig for det / og klædt mig efter det, uimodståeligt! / Det blir en god dag, / det er bare om at bestemme sig!”

Kvindelighed og kønstematik

Brøggers Tone er, trods sine 40 år på bagen, på mange måder utrolig moderne. Den taler ind i nutidens kønstematikker med en kvindelig hovedrolle, der virkelig tør være Kvinde med stort K i et samfund, hvor det ikke altid er let for kvinder at få lov at være seksuelle væsener på linje med mændene. For Tone er selverklæret pervers, og det er hun ikke bange for at skilte med:

”Hun havde ladet sig misbruge / og stået til rådighed / for alskens sjofling, / hendes godhed blev taget / som svaghedstegn, / og det farvede hendes forhold / til det modsatte køn, /selvom hun sagde: – De er jo dejlige / at ta’ på. / Hun lagde dem ned / på lagenet, / de skulle ned med nakken / på puden / og spøgefuldt, med et blik / der indeholdt alverdens mystik, / sagde hun: – I aften skal jeg møde en person / der er pervers, det er jeg også”

På denne måde får Brøgger, gennem humor og et legende sprog, taget fat på nogle vigtige og relevante samfundsproblematikker. Hun skildrer et kvindeliv, der kan inspirere os alle til at turde fylde mere og tage den plads i verden, vi har krav på. Tone er både melodisk, rørende og inspirerende. Den gjorde mig varm om hjertet og gav mig et par læresætninger med på vejen. Derfor vil jeg også her slutte af med at sige: ”Det blir en god dag, det er bare om at bestemme sig!”.