Anmeldelse af Johanna Hedman: Trioen, udgivet på forlaget Turbine 25. februar 2022
Anmeldt af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
Debutromanen fra den svenske forfatter Johanna Hedman har skabt stor omtale i sit hjemland. Med sin fine fortælling om venskaber, følelser og kærlighed skriver hun sig ind i en ungdomsbeskrivelse, der på en gang både er stærk, sårbar og samtidig helt almindelig.
Trioen er en fortælling om tre unge menneskers relation til hinanden. Det er Thora, født ind i en bedrestillet akademisk familie, det er August, der i sin bohemeagtige tilværelse forsøger at leve af sin kunst og til sidst Hugo, der er tilflytter til Stockholm og prøver at finde sig til rette både i byen og i sig selv. Thora og August er venner og har været kærester lidt on/off. De tilbringer meget tid sammen og ender med også at lukke Hugo med indenfor. Nu er de tre og de er uadskillelige for en tid.
Thora og Hugo bliver kærester. Dette er både en kompliceret relation de to imellem og den bliver samtidigt ikke nemmere af August og Thoras fortid sammen. De forsøger alle tre at gebærde sig igennem situationen sammen. Dette medfører både tavse perioder, afstand samt forsonende ture til fester og til Paris.
”Aftenhimlen var dybblå. Det var stadig lyst. Jeg ville komme til at huske den cykeltur, det vidste jeg … Augusts bløde bomuldsskjorte mellem mine fingre, lugten af vasketøj og cigaretrøg, aftensolen der skinnede gennem Thoras udslåede hår, lysets spil i trækonerne på alléerne”
Hedman formår hele vejen gennem romanen at skabe øjebliksbilleder, der sætter sig fast hos læseren. Det er stemninger af ungdommens usikkerhed og energi, af værdifuldheder og skrammer. Det er ikke uden grund, at hun som forfatter allerede både er blevet sammenlignet med Sally Rooney og Julie Andem, henholdsvis forfatteren bag Normale mennesker og tv-serien SKAM. Samtidigt er det ikke en ungdomsroman – ikke udelukkende i hvert fald. Det er lige såvel en roman om livet, om relationer og om at vælge sin vej mod fremtiden.
Sceneskift
Trioen bliver skiftevis fortalt af Thora og Hugo. Denne dobbeltsynet fortælleform skaber en interessant dynamik og en særlig måde at lære deres relation indbyrdes at kende på. Vi bliver som læsere klogere på særligt Thora og Hugo. Hvordan de ser hinanden, dem selv og ikke mindst August.
Det fungerer som et godt litterært greb, når scenen skifter fra Hugo til Thora og omvendt igen. Det skaber et flow og en naturlig måde, at lade fortællingen skride fremad. Særligt når den i forvejen er bygget meget op omkring de enkelte scener, stemninger og øjeblikke, der skrives frem.
Hedman skriver ikke blot ungdommens sårbarheder og relationer frem, men også åbent om sex, skam, bekymringer, biseksualitet og menstruation:
”Jeg mærkede et vagt ubehag i maveregionen og forstod at jeg formentligt skulle til at have menstruation. Jeg havde lyst til at gå hjem og tage et varmt bad når blodet kom. ”
Dette giver romanen et moderne praj, hvor også den slags sandheder om kvindekroppen bliver fremstillet åbent og ærligt. Så alt i alt en roman, der er et produkt af sin tid. Hvad end det handler om ungdom, identitetskrise eller kærlighed.
Leave a Reply