Anmeldelse af Johan Davidsen: Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer, udgivet på Gyldendal d. 22. september 2015
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Johan Davidsen debuterer med en underfundig samling af kortprosatekster med Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer. Tilsammen danner teksterne et billede af en ung, mandlig protagonist, hans liv, forhold og hverdag i København – og ikke mindst hans forsøg på at stikke af fra uindfriede forventninger og mislykket kærlighed, da han flygter til Berlin. Igennem Davidsens skildring af jegets udfordringer formår han også at skildre en række udfordringer for en hel generation.
Samlingen indledes med et citat fra Tv-serien Mad Men, som på sin vis er rammende for teksternes indhold: ”In a nutshell, it all comes down to what I want versus what’s expected of me.”
Igennem de små, korte tekster får læseren et indblik i jegets liv: Han er ved at opbygge et forhold til en kvinde, han er arbejdsløs og bruger sin tid på at søge jobs og tage til kunstudstillinger. Særligt første del af samlingen handler om kvinden og det forhold, de har til hinanden, ligesom bruddet mellem dem fylder meget. Jegets tanker om kvinden og hans refleksioner om deres forhold byder på en del klichéer og beskrives i høj grad fra et stereotypt, mandligt perspektiv, hvilket til tider fremstår en smule unuanceret: ”Du er for ung til at ville have børn. Du fortæller, at du ikke kan lide at tage p-piller. Du vil ikke have, at jeg bruger kondom. Jeg betragter det som en kærlighedserklæring.” Der prikkes dog sommetider til dynamikken mellem det feminine og maskuline, når en vis følsomhed og usikkerhed fremskrives i teksterne, eksempelvis: ”Jeg tænker, at du tænker, at du ikke ville have lyst til at have mit liv. Du vil gerne kigge på det og være misundelig på brudstykker.”
Denne følsomhed og de rammende, poetiske, men til tider en anelse lommefilosofiske udsagn, som samlingen er krydret med, ligger som en bund under det forliste forhold og dét, som det tilsyneladende udløser: en eksistentiel krise.
Jegets savn efter kvinden beskrives i teksterne igennem fravær; ikke blot kvindens fravær, men også et symbolsk fravær, blandt andet med et par passende popkulturelle referencer. Og dette fravær er et essentielt tema i samlingen. Kærestens fravær gør, at andre typer af fravær og mangler i jegets liv bliver øjensynlige: jeget har ikke et fast job, ikke ret mange penge og har svært ved at affinde sig med sin voksentilværelse. Bruddet virker som en slags katalysator for jeget; det får ham til at indse, at han ikke har fast grund under sig, og det virker forstærkende i forhold til det reelle problem: den eksistentielle krise. I et forsøg på at blive kvit med sine problemer, flytter jeget til Berlin, hvor kunst og fester bliver centrale.
Igennem det meste af værket er temaet fravær centralt, men det er først hen imod værkets slutning, at det for alvor udfolder sig, og de uindfriede ønsker og forventninger træder frem gennem udsagn som ”Jeg troede jeg ville være mere end det her.” Johan Davidsen formår præcist at skildre nogle eksistentielle og essentielle problematikker, som nærmest er rammende for en hel generation. Men manglen på fast eksistentiel grund begrænser sig alligevel ikke til én bestemt generation; spørgsmål om identitet og livsbane er alment menneskelige problemer, og derfor rammer tekstsamlingen hovedet på sømmet, ikke mindst med tekststykker som det følgende om jegets egen tilstand og følelser:
Johan Davidsen har begået en ganske udmærket debut om de små problemer, som det moderne menneske har, og som viser sig at blive altoverskyggende. Det er en tekstsamling, som ikke ender med forløsning, og som heller ikke efterlader læseren med nogen konkrete svar eller håb: ”I’m gonna say goodbye by depressing the absolute shit out of you”.
Leave a Reply