Drømme om frihed

Anmeldelse af Shahrnush Parsipur: Frie oplevelser udgivet på Forlaget Gyldendal d. 14. februar 2022. Oversat til dansk af Nazila Kivi. 

Anmeldt af Mathilde Bundgaard

Foto: Mathilde Bundgaard

Shahrnush Parsipurs værker er bandlyst i hendes hjemland, Iran. Hun blev fængslet for sin roman Kvinder uden mænd, hun er underlagt censur i Iran og ikke mindst, så blev hun nødt til at genskrive Frie oplevelser, da originaludgaven fra 1970 blev bandlyst. Heldigvis for os har Parsipur vist en god hukommelse, for Frie oplevelser har bestemt ikke lidt under genskrivelsen. 

Hr. B dansede i regnen allerede på side et i romanen. Han dansede lettere klodset omkring i støvregnen, som om han ville omfavne den. Det var sådan den unge kvinde mødte ham for første gang. Den unge kvinde blev stående, betragtende. Det var sådan, det gik til, at Hr. B og den unge kvinde begyndte at kende til hinanden. 

De indleder hurtigt drømmende samtaler om livet og dets muligheder, om fremtiden og dets bekymringer. Den unge kvindelige hovedkarakter bliver hurtigt forelsket i Hr. B. Han inkarnerer en frihed, som hun længes efter. Hendes eget liv har indtil nu mest været præget af forældrenes meninger, krav og formaninger; Hr. B giver hende plads til at drømme sine egne drømme og tænke sine egne tanker. Hun vil gerne snakke om døden og om negative og positive planeter. De finder hinanden igennem disse mærkværdigheder, gennem det mytiske og fremmede. 

”Vi grinede meget. Vi gik ned ad hele gaden. Jeg klemte hans hånd så hårdt, at det føltes, som om vi var blevet låst fast til hinanden.”

Legeplads for metaforer og forunderlighed

Romanen er nærmest tom for mennesker på nær den unge kvinde uden nævnt navn, Hr. B – kun omtalt som et bogstav. Den eneste karakter der nævnes ved navn er Hr. Yeganeh, den unge kvindes bejler. Han er fornuften selv. Han er souschef og udvalgt af hendes forældre. Han begærer hende, og han er modsat Hr. B på hendes egen alder. Men der er intet eventyr, ingen frihed. 

Hele dette forelskede blik mod friheden bliver et stærkt og sigende budskab fra forfatteren. Parsipur skriver kvindefrigørelse, kvindebevægelse og feminisme frem på en subtil og drømmende måde. Det er afspejlet i den frie Hr. B, en seksuel frigørende undertone og bramfrie snakke om fremtiden, børn og kærlighed. Men frigørelsesprocessen har lang vej endnu. Og undervejs er det ikke alle drømme, der forbliver drømme og undgår at overgive sig til mareridtet. 

”Sommeren var god, virkelig god. Fuld af driven rundt på må og få, uden mål og med. Så blev det vinter, og jeg tog et sted hen for at drikke vin, det var en god og hjemmelavet vin.”

Parsipur havde sit gennembrud i Danmark, da Kvinder uden mænd udkom på dansk i 2019 – og det er ikke uden grund. Hun fører nænsomt læseren ind i sit genkendelige univers, der legende og forunderligt skaber sine fortællinger. Det er en genkendelig verden, men med nærmest mytiske træk. Parsipur bruger metaforer og skaber sproglige billeder, der forener det indre med det ydre hos karaktererne. 

Det er en kompleks roman med mange lag, strukturer og tråde, der flettes sammen og fortæller en historie om kærlighed, forelskelse og familiebånd. Den er vigtig læsning både på tværs af nationalitet og køn. Den er relaterbar i sine følsomme tematikker – og på sin helt egen måde formår den at få én til at overveje og gentænke visse livsvæsentlige omstændigheder.