Anmeldelse af Lasse Krog Møller: Laminat – en bibliotekshistorie, udgivet d.25/02-2015, Forlaget Antipyrine
Anmeldt af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / antipyrine.dk
Biblioteker er ikke steder, der generelt overvejes som værende fortælleværdige. De er opbevaringspunkter, hvor værkerne huses, før de lånes og tilbageleveres. Alligevel er biblioteket som historisk artefakt præcis det, som bogen Laminat – en bibliotekshistorie har kastet sit blik på. Med afsæt i billedkunstneren Lasse Krog Møllers udstilling fra Åby Bibliotek i 2014 bliver biblioteket som erindrings- og opbevaringssted undersøgt i denne fagbog med skønlitterære indslag.
Møllers projekt kredser om de store ophobninger af dateret biblioteksinventar, som opbevares i kælderen på Åby biblioteket. Igennem skitser af kunstinstallationen, stemningsfyldte fotografier og daterede dokumenter gives der et indblik i, hvordan biblioteket har udviklet sig igennem årene. Med supplerende fag- og skønlitterære tekster fra forskellige forfattere i forlængelse af udstillingen bliver spørgsmålet om bibliotekets funktion i nutidens teknologiske tidsalder belyst.
Lånere, internettet og kartoteker
Mathias Kokholms tekst ”Fra Gutenberg til Google” er det første kapitel, hvori Lasse Krog Møllers biblioteksudstillings intention opsummeres således:
”Installationen repræsenterer ikke den innovative samtids konservative fortid, men er en kortlægning og et perspektiv, der gennem bibliotekshistorie, bibliofili og udvidet læsepraksis, stiller spørgsmål vedrørende kriterierne for fremtidens bibliotekssamling-er og diskuterer bibliotekets status som et rum for vores kollektive hukommelse.” (s. 22, Møller)
Udvalget af diverse tekster belyser bibliotekets rolle fra forskellige vinkler, der lægger vægt på alt fra læseoplevelser og bibliotekers persongalleri til førstegangslånere. Kokholm opridser med sine observationer om biblioteket som bygning, hvordan forbindelser, fællesskaber og kollektiv hukommelse skabes. Selve den udvikling som biblioteket har gennemgået – og stadig gennemgår – pointeres endvidere i form af den teknologiske informationssøgning, der har erstattet opdagelsen af fysiske bøger.
Dorthe Larsens ”Fra kartotek til søgesystemer” arbejder videre fra denne vinkel, hvor den alfabetiske inddeling i kassesystemer må lade vejen for internettets altomfattende håndgreb. Med implementeringen af en revy-sang fra 1990 med titlen ”Kartotekssang” besynges tabet af det konservative, men stadig trofaste kategoriseringssystem. I sammenstillingen med søgeord fra bibliotekernes online søgemaskine bliver forholdet mellem fortid og nutid, mellem teknologisk udvikling og vedvarende kulturel opbevaring fremhævet som aspekter af biblioteksspørgsmålet.
Christian Yde Frostholms ”Biblioteksregistranten” er, som titlen antyder, en opbrudt tekst, der beretter om erfaringer, som fortælleren gør sig på diverse biblioteker. Igennem en alfabetisk kategorisering af tekststykkerne bliver lånere, personale og generationsskel skildret.
Inga Krog Møllers bidrag er i form af tegningerne ”På Hovedbibliotekets læsesal” (1974-1982). Illustrationerne af læsende danskere i bibliotekets bygning er tidsløse i deres afbildning af den individuelle fordybelse i en tekst. De er øjebliksstudier af de navnløse læsere.
Gitte Broengs ”Kongen af Danmark – En Bibliotekskomedie” er manuskriptet til et skuespil, der omhandler førstegangslåneren Daisy Frederiksen og den komiske situation, dette medfører mellem bibliotekspersonale og pensionisten. Benjamin Møller har lavet hånddukker til skuespillet, og Rasmus Graff peger videre hen imod en legende tilgang til materiale i ”Kortspil for biblioteksoplæsninger der ikke er arrangeret af bibliotekarer”.
Bibliotekets fremtid?
Tilbage står spørgsmålet om, hvad man i dagens Danmark skal og kan bruge biblioteket til som institution. Internettet har med sit omfangsrige netværk mulighed for at tilbyde den samme service, som biblioteket før i tiden har haft patent på. Bogen Laminat – en bibliotekshistorie er et samlet forsøg på at undersøge bibliotekets væsen i lyset af dette og er et fint startpunkt, hvis man gerne vil give sig videre i kast med funderinger omkring bibliotekets fremtid.
Set fra en lokal synsvinkel, er der bl.a. rig mulighed for at dykke mere ned i spørgsmålet omkring biblioteksbygningernes videre rolle i samfundet – således også i form af danske forhold sammenlignet med den intenationale status quo inden for biblioteketsverdenen. Sammenlignet med de anerkendte europæiske universitetsbiblioteker, der fungerer som nationale klenodier, er danske bygningseksemplarer af noget nyere dato, ligesom de mangler en visuel gennemslagskraft til sammenligning. Overvældende, beundringsværdig arkitektur og en historisk tilstedeværelse er betydningsfulde aspekter, der således også spiller ind i den overordnede opfattelse af et biblioteks værd som institution såvel som læreplads.
Dette er blot ét eksempel på refleksioner, som Lasse Krogh Møllers særegne udgivelse satte i gang hos denne skribent. Sikkert og vist er det dog, at spørgsmålet om bibliotekets fremtidige rolle er af nærværende karakter – og påtrængende relevant at forholde sig til for litteraturinteresserede folk.
1 comment so far