Hyggelig mordgåde til de mørke måneder

Hyggelig mordgåde til de mørke måneder

Hyggelig mordgåde til de mørke måneder

Anmeldelse af Richard Osman: Torsdagsmordklubben, udgivet på Cicero d. 26. august 2021. Oversat fra engelsk af Marianne Linneberg Rasmussen. 

Anmeldt af Anne Philipsen 

Foto: Anne Philipsen 

Med hjælp fra fire seniorlandsbysbeboere, forsøger politiet i Fairhaven at opklare et mord. Eller man kunne måske fristes til at sige, at det nærmere er med hjælp fra politiet, at 4 seniorlandsbysbeboere forsøger at opklare et mord. Krimiromanen Torsdagsmordklubben er Richard Osmans debutroman, og det kan ikke siges, at han skuffer. Richard Osman har lagt England ned med denne bog og er blevet kåret som årets forfatter 2021 af The British Book Awards. 

Seniorlandsbyen Coopers Chase med sit idylliske udseende, bygget op omkring et gammelt kloster, og hvor indbyggerne skal være ældre end 65 år, virker ikke umiddelbart som et sted, hvor folk dør, medmindre det er af alderen. Dog er det alligevel her, der sker et mord. Beboerne i denne by bliver selvfølgelig bange og nervøse for hvem der har gjort det, og hvem der kan blive den næste. Eller det vil sige, næsten alle indbyggerne, fordi der er fire beboere for hvem denne begivenhed er aldeles spændende. Det er de fire medlemmer af Torsdagsmordklubben, som straks går i gang med deres egen efterforskning til stor frustration for det lokale kriminalpoliti. 

Den gode kontrast 

”De mødtes hver torsdag (deraf navnet). Det var om torsdagen, for da var Puslespilsstuen ledig i to timer, efter Kunsthistorie og inden Fransk for begyndere. Det blev booket, og bliver stadig booket, under navnet Debatgruppen om japansk opera – det gør nemlig, at der aldrig kommer nogen og forstyrrer dem.” 

Forfatteren formår at fange en meget bred læserskare i mange forskellige aldersgrupper, ved at fylde bogen med en masse kontraster. Det er blandt andet kontrasten mellem den sløve, langsomme by og dette grusomme mord og heri Torsdagsmordklubbens lidt særprægede interesser for mord, der fanger og underholder læseren igennem hele bogen. Denne kontrast vises også igennem et konstant modspil mellem ordensmagten og denne seniorklub. Det er ordensmagtens lovmæssige rigtige måde at håndtere mordsager på, overfor mordklubbens indstilling der lyder på, at ”når man når en vis alder, kan man stort set gøre, hvad der passer en. Der er ingen, der skælder en ud, bortset fra ens læge og ens børn.” 

En krimi med mange perspektiver

Det der gør denne krimiroman ulig andre krimiromaner er, at den præsenterer mange forskellige perspektiver. Den præsenterer et perspektiv fra politiet, men i særdeleshed fra personer, som ikke er en del af politiet, eller nogen anden magthaverinstans. Torsdagsmordklubben har et meget stort persongalleri, så man nogle gange skal holde tungen lige i munden. Men i dette store persongalleri ligger også en stor styrke for fortællingen, fordi det ikke bare er en klassisk krimiroman. Udover at der er en 3. persons alvidende fortæller, er der også et dagbogsformat i nogle af kapitlerne. Dagbogen er skrevet af Joyse, en af medlemmerne i klubben, som er med til at give et meget personligt perspektiv på mordsagen såvel som et perspektiv på det almindelige liv som seniorbysindbygger. 

Selvom det er en krimi og der lige er begået et mord, holder det ikke Osman tilbage fra at bruge godt med humor, så man kommer til at grine ud i rummet, mens man sidder og læser den. 

”Joyce og Elisabeth lader de andre komme ud [af bussen] først og venter på, at deres forhindringsbane af ramper og stokke og rollatorer forsvinder.” 

Osman skriver så levende, at selvom man ikke selv nødvendigvis er oppe i en alder, hvor ovenstående udfordring er noget, man har stiftet bekendtskab med, ja så kan man levende forestille sig, hvordan situationen er. Derudover har han skrevet bogen med mange små kapitler, hvilket gør, at romanen er meget overskuelig at læse, og man kommer helt utrolig hurtigt igennem den, da man jo altid kan nå et kapitel mere, når det kun er 3-6 sider langt. 

Og som en god krimiroman foreskriver, så lige som man tror, at man har regnet det hele ud, ja så sker der noget, der viser, at det har man absolut ikke, hvilket er med til at holde spændingen lige til sidste kapitel. Men denne Torsdagsmordklub er slet ikke færdig med at figurere på boghylderne. Næste bog i serien ’Torsdagsmordklubben’, Manden der døde to gange, udkommer på dansk allerede i december i år, og den kan man godt begynde at glæde sig til!