Anmeldelse af Jeppe Bentzen: De Vingeskudte – nye europæiske erkendelser, udgivet på Forlaget People’s 19. september 2023
Anmeldt af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
Med sin røde uldfrakke og et interrailkort rejser journalisten Jeppe Bentzen ud i Europa for at undersøge kontinentets tilstand, efter en krig er brudt ud. De Vingeskudte er et sammenflet af rejseskildringer, observationer og samtaler med europæere om frihed, historie og den ubeskrivelige, men alligevel allestedsnærværende europæiske ånd, som måske er under forandring.
Murens fald var det ultimative symbol på, at friheden havde sejret i 1989. Det har betydet, at Europas yngre generationer aldrig har oplevet et Europa i krig. Det ændrede sig sidste år, den 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine. I De Vingeskudte drager Jeppe Bentzens færd konstante historiske paralleller, som når tråde trækkes fra det antikke Rom til nutidens verdensledere i et værksted i Toscana:
”Og ligesom i antikken handler det for Putin om kultur og identitet, ikke kun om geografi”
Bentzen kigger på marmorskulpturer hugget af billedhuggeren, Marco Giannoni. Italieneren er tredje generation af billedhuggere i værkstedet. Ligesom signor Danilo, slipsemageren, som Bentzen besøger. Sæsonerne flyder sammen, konkluderer Danilo, de varmere temperaturer og coronatidens hjemmearbejdsdage er hårde tider i slipsebranchen. De europæiske slipseknuder er i forfald, konkluderer journalisten fra nord. Det bliver en af De Vingeskudtes anekdotiske udsagn efter besøget i Italien.
Det nye Europas indtog, turismen
Romanen fremlægger følelsen af at være turist et turistet sted så skræmmende rent. Den der underlige fornemmelse af selfiestænger, uendelige køer foran kirker og monumenter, kaos og plastikefterligninger. Fornemmelsen af at dele unikke steder, bygninger og caféer med resten af verden. Telefoner med blitz dokumenterer de rette poseringer og vinkler. Autenticiteten svinder ud og erstattes af turistvenlige skilte, områder med overpris på espressoer og hvide baguettes med udtryksløst charcuteri. Og prikken over det italienske turist-i: Venedig vil begynde at tage entré for udefrakommende. De har undergravet sig selv i deres fotogene kanaler, skræmt de oprindelige venedigboere væk og inviteret selfiestænger indenfor, uden at vide hvilket spektakel, de lukkede ind.
Bentzen bryder sig ikke om elektroniske løbehjul. De lurer ved ethvert gadehjørne som en fristelse fra nutidens turistparadis:
”Alle blinker de (red. løbehjulene) med et kraftigt neongrønt lys ud i natten og demonstrerer, hvor tilgængelige de er”
Bentzen har romanen Grand Europa Hotel med sig i kufferten. Et mesterligt værk, der på mange måder taler ind i Bentzens bange anelser. En roman, som behandler temaet om den ekstreme dyrkelse af fortiden, der har gjort Europa til turisternes kontinent. Et fortidsfokus, der udvisker fremtidsperspektivet. I samtale med forfatteren bag bogen, Ilja Leonard Pfeijffer, får Bentzen udstedt pointer fra romanen og om forfatterens tanker omkring nutidens ståsted.
Krigen i Ukraine er som en konstant underliggende fornemmelse i det foranderlige Europa. Den er til stede, når Bentzen besøger Sverige, Østrig og en 1920’er-temafest i krigens naboland, Letland. Dannelsesrejsen er afgjort interessant og tankevækkende, men om journalisten finder et entydigt svar på den europæiske tilstand, må være op til læseren at vurdere.
Nostalgien og det tilbageskuende blik er en del af bogen. Når Bentzen kalder taxaen en hyrevogn og overnatningen for ”at finde ly for natten”. Jeg ved ikke, om det passer ind i afsøgningen af det nye Europas identitet, eller om det igen bliver at klamre sig til noget, som var engang. Men jeg kender denne tilbageskuen fra mig selv, så jeg lader kritikken hænge i luften.
Leave a Reply