Anmeldelse af romanen og filmatiseringen af The Fault In Our Stars
Skrevet af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / penguin.com
Forlægget til en af sommerens sødeste og sørgeligste kærlighedshistorier på film er John Greens roman fra 2012, der bærer samme titel som romanen selv: The Fault In Our Stars, hvis danske titel er En Flænge I Himlen. Men fortællingen er meget mere end ’en syg kærlighedshistorie’, som der står på filmplakaten. Dette tydeliggøres ikke mindst i romanen, som er en fortælling om livet selv og dets til tider uretfærdige vilkår.
The Fault In Our Stars handler om den 16-årige Hazel, der lider af kræft. I en støttegruppe, som hendes moder tvinger hende til at deltage i, møder Hazel den ét år ældre Augustus, hvis knoglekræft er stabiliseret, efter at han har fået amputeret sit ene ben. De to vinder hurtigt interesse for hinanden og deres venskab udvikler sig til en stormende forelskelse. Men det varer ikke længe, før Augustus afslører sin hamartia, sin fatale fejl: at hans kræft har spredt sig, hvilket afkorter deres tid sammen mere markant, end nogen af dem forestillede sig i første omgang. Vi følger Hazel fra kort tid før hendes møde med Augustus til tiden efter hans død. I løbet af denne tid oplever og lærer Hazel mere om livet, end hun hidtil har gjort. Før Hazel mødte Augustus brugte hun det meste af sin tid på at se tv og på at læse yndlingsbogen An Imperial Affliction af Peter Van Houten, og deres forhold udvikler sig netop i dets spæde start omkring denne bog, som spiller en vigtig rolle for dem begge, og i deres forhold til hinanden, hvilket Van Houten ligeledes kommer til.
Romanen kredser i høj grad omkring forholdet mellem de to elskende, som nærmest tenderer mod en moderne udgave af Romeo og Julie. Hazel og Augustus lider en næsten lige så grum skæbne, idet sygdom og død hos dem begge står indskrevet i stjernerne. Deres skæbne kan ingen redde dem fra, hvilket er en forbandelse og en velsignelse på én og samme tid. For det er på sin vis sygdommen, som fører dem sammen, men også den, der skiller dem ad. Og selvom sygdommen og døden ender deres forhold, er den ligeledes medvirkende til, at deres kærlighed aldrig visner. På trods af, at deres veje åbenlyst må skilles på et tidspunkt, er Augustus ikke i tvivl om, hvad han vil, da han siger til Hazel: ”It would be a privilege to have my heart broken by you.”
Litterære referencer og filmiske fejl
På trods af, at bogen kredser meget omkring dette kærlighedsforhold, handler romanen i ligeså høj grad om at leve. Det er ikke kun en fortælling om to unge, der forelsker sig, men også en fortælling, om to unge, som gør sig mange overvejelser omkring livet selv, deres ønsker og rummeligheden overfor disse. Her adskiller romanen sig en del fra filmatiseringen af fortællingen.
Generelt må filmatiseringen siges at være ganske vellykket, og den følger bogen temmelig godt – de fleste af de meget væsentlige begivenheder og replikker er med, men der er svipsere:
For det første er The Fault In Our Stars en forholdsvis litterær bog, som indeholder en hel del litterære referencer, eksempelvis citationer fra T.S. Eliots digt ”Prufrock” og William Carlos Williams’ ”The Red Wheelbarrow”. Det litterære tema findes også i selve fortællingen, idet der findes mange referencer til det fiktive værk An Imperial Affliction. Disse litterære referencer kan selvfølgelig ikke oversættes direkte til film, og på trods af et vellykket forsøg på at lave mere filmmedie-venlige effekter med tekst, savner man som publikum de litterære referencer – hvis man har læst bogen inden at have set filmen, vel at mærke.
En del mindre begivenheder udelades eller præsenteres i en anden rækkefølge i filmen end i bogen. Dette sker åbenlyst for at skabe mere flow i handlingen, og for at få plads til vigtige dele af bogens passager, som der ikke efterlades plads til at vise i deres fulde udstrækning i filmen. Men filmens egentlige hamartia er, at filmen ikke med ét ord nævner Augustus’ tidligere kæreste, Caroline, og de erfaringer, som hun har givet ham. Da Hazel bliver bekendt med karakteren af Augustus’ forhold til hans tidligere kæreste, er det i høj grad medvirkende til hendes tilbageholdenhed i forhold til Augustus – hun ønsker ikke at såre ham, eller ret mange andre, på samme måde, som Caroline gjorde: ”I’m like a grenade, Mom. I’m a grenade and at some point I’m going to blow up and I would like to minimize the casualties, okay?”.
Skæbne og stjerner
Filmen fokuserer i særlig grad på kærlighedshistorien mellem Hazel og Augustus, mens bogen i højere grad favner noget bredere. Således præsenterer romanen en dybere historie, hvor kærligheden, livet og døden tildeles samme opmærksomhed. Til gengæld fungerer filmen i dens æstetiske udtryk. Visuelt er det en meget flot film, som på sin vis er en udvidelse af fortællingens æstetik. Dette bliver i særlig grad tydeligt i scenen, hvor Hazel og Augustus er inde på en smuk restaurant, der ser lige så indbydende ud på film, som den beskrives i bogen. Filmens fokus på kærlighedshistorien understøttes generelt fint af dens æstetik: de fine farver og omgivelser, som bidrager til den romantiske stemning. Dette romantiske fungerer særligt godt i restaurant-scenen samt i filmens slutning. Men for mig er romanen mere vellykket end filmen. Bogen giver et mere nuanceret billede af de to hovedkarakterer, ikke mindst igennem de samtaler, de har, som er mere udpenslede og detaljerede i bogen. Herigennem bliver Hazels overvejelser om livet og meningen med det også mere tydelige. I forhold til disse overvejelser spiller Hazels fader og forfatteren Van Houten en vigtig rolle, idet de leverer flere guldkorn i forhold til deres syn på tilværelsen. Faderens idé om universet som noget, der skal observeres, og som kræver opmærksomhed, viser sig at blive vigtig for Hazel, og et af Van Houtens udsagn viser sig at være sandt for selve fortællingen: ”Grief does not change you, Hazel. It reveals you.” Da Augustus finder ud af, at han skal dø, ligger hans trang til at udrette noget og blive husket ham endnu mere på sinde, ligesom Hazels ønske om blot at elske og blive elsket af få, træder tydeligere frem. Det lykkedes dog for Augustus at efterlade en fysisk bedrift i form af hans brev om Hazel, som hun modtager ad omveje. Her formår han at hylde Hazel, hendes livssyn og deres tid sammen. Da Augustus’ tilstand forværres forstår han, ligesom Hazel, det budskab, som ligeledes ligger i bogens titel, der stammer fra Shakespeares stykke om Julius Cæsar: “The fault, dear Brutus, is not in our stars/ But in ourselves, that we are underlings.”Det er muligt, at Hazel og Augustus er magtesløse over for deres sygdom, som står skrevet istjernerne, men de har muligheden for at generobre magten over livet ved selv at tage affære, og få det bedste ud af det liv, de nu engang har.
The Fault In Our Stars er en sød og sørgelig historie om at være ung, leve og elske, men også en fortælling om livet, og vores mulighed for at træffe valg i livet. Et essentielt udsagn i fortællingen, som både bogen og filmen, trods dennes hang til sød romantik, formår at fremhæve.
Kilder
Boone, Josh: The Fault In Our Stars, Temple Hill Entertainment/20th Century Fox (USA), 2014.
Green, John: The Fault In Our Stars, Penguin Books, 2013, London/Dutton Books, 2012, New York.
Leave a Reply