Kropsligt virvar i tyggegummiklister

Anmeldelse af Katinka Bjerregaard: Klump – en kærlighedshistorie, udgivet på Gyldendal d. 10. marts 2023.

Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard

Foto: Johanne Lehmann Daugaard

Katinka Bjerregaard er bedst kendt som forsanger i bandet, Katinka Band. Klump – en kærlighedshistorie er hendes farvestrålende debutroman, som tager udgangspunkt i kroppen som et sansende spektakel at erfare livet gennem. 

I romanen følger man et navnløst jeg, som føler sig klodset og kaotisk malplaceret i verden. Både som pubertetsramt teenager, ung kvinde fyldt med hormoner og nybagt mor oplever jeget verden gennem sin kropslige akavethed. 

En følelsesfuld tredeling

Klump er delt i tre: henholdsvis “Blonder”, “Kleenex” og “Bæk og bølge”. “Blonder” handler om en hovedkulds forelskelse i et navnløst du, som er præget af svulmende kærlighedserklæringer og et ønske om at overgive sig til den andens væsen. I “Kleenex” afsøger jeget minder fra sin folkeskoletid, hvor usikkerhed vokser i takt med kroppens pludselige udvikling. Sidst men ikke mindst tager “Bæk og bølge” fat i jegets oplevelse med at være gravid, miste fornemmelsen af sin egen krop og blive mor til to små babyer. I alle tre dele er der skruet op for følelsesregistret og kroppen som erfaringsverden. Dog er romanens opsætning – hvor der på hver side er et nyt kort prosastykke, der varierer i længde fra enkelte sætninger til en trekvart side – så komprimeret, at nogle af de sproglige træk og pointer drukner i deres egen intensitet.

Sangskriver versus romanforfatter

Katinka er højt elsket for sine poetiske og eksistentielle sangtekster, der i kombination med smukke toner skaber et unikt musikunivers. Lige så poetisk proppet, som Katinkas sangtekster er kendt for at være, er romanens prosa også. Dog slår sproget ikke helt igennem i Klump, som i stedet kommer til at samle på klichéer og overdimensionerede metaforer. Det er tydeligt at mærke, at romanen lader sig inspirere af op til flere tendenser fra dansk skønlitteratur det seneste årti. Kærlighedstemaet i “Blonder” afsøger for eksempel en trang til at smelte sammen med den anden og opsluges af denne:

“Vi holder om hinanden i flere døgn i træk. Finder plads i de helt rigtige hulrum, en bøjning, et svaj. Din krop er min krop. Synkronisering. Mit omrids i dit omrids. Din vejrtrækning gennem min hud.” 

Samtidig skriver “Bæk og bølge” sig ind i den strøm af moderskabslitteratur, der har hersket, og stadig lever i bedste velgående. Det synes jeg i og for sig ikke, der er noget galt i – det kommer desværre blot til at virke en smule uoriginalt og fremtvunget. “Kleenex” var, for mig at se, den del af romanen, der var mest interessant og original på det indholdsmæssige plan, selvom det langt fra var det, bagsideteksten sælger romanen på. Både undertitlen (en kærlighedshistorie) og bagsideteksten danner et indtryk af en roman om grænseløs og vild kærlighed, hvis beskrivelse kun passer på “Blonder”. Klump vil en helt masse fine ting, og sproget strækker sig langt for at opnå en poetisk virkning. Med al respekt stiller jeg den tyggegummipyntede roman tilbage på min bogreol og lytter i stedet til Katinka Bands utroligt fine og stemningsfulde sange.