Anmeldelse af Su Tong: Flodbred, udgivet på forlaget Klim d. 25. marts 2022
Oversat fra kinesisk af Sidse Laugesen
Anmeldt af Anna Lauritsen
Foto: Anna Lauritsen
Kinesiske Su Tongs roman, Flodbred, beretter i en glimrende oversættelse og med et velvalgt tempo om en dreng, hans far, og tretten år på floden. En ublu historie om skyld og skam, der formår at være både humoristisk og oprigtig.
Flodbred foregår mens alt er flydende. Fortælleren Ku Dongliang er ved at gå fra barn til voksen, mens Kina gennemgår kulturrevolutionen. Det er Ku Dongliangs mor, der læser de revolutionære budskaber op i radioen, og hans far, der som velanset kadre i partiet skal føre dem ud i livet. Ifølge en lokale legende nedstammer Ku Dongliangs far fra en af borgerkrigens martyrer, og det fiskeformede modermærke på hans bagdel udgør beviset. Alligevel er der ingen redning, da han bliver anklaget for at have været sin kone utro, og uanset hvor meget han viser sin bagdel frem, er der ikke længere nogen der tror på legenden. Han må flygte til en af de flodpramme, der fragter varer op og ned ad floden. Ku Dongliang tager med.
En hård verden og hårde ord
Romanen udspiller sig delvist på den flåde af pramme, der fragter varer op og ned ad floden, og delvist inde på land, hvor landsbyerne er i hastig udvikling. Pramfolkene er dem, der står udenfor resten af samfundet. De fleste er endt på floden, fordi de er flygtet fra noget i deres fortid.
”Normalt var der enighed blandt pramfolkene om, hvad man afholder sig fra at nævne. Alle familier i pramflåden Solvendt gemmer på smuds, ingen er pletfri, ingen har en ren baggrund.”
Der bliver dog ikke holdt noget skjult for læseren. Den hårde tone på prammene gengives ligefremt, når Ku Dongliang forundres over alle de måder, flodfolkene kan bruge ordet kneppe. Han viger ikke tilbage fra at beskrive hvad der er af pis og lort i Ku Dongliangs liv – bogstaveligt talt. Han får øgenavnet Tomskid, han får diarre, og han omskriver partiets slagord til sjofle sætninger. Romanens sprog er præget af denne sammenblanding af det politiske jargon og det latrinære. Netop indblandingen af det politiske sprog gør, at man nok skal have en smule forhåndsviden om kinesisk historie for at få det fulde udbytte af læsningen. Bogen forudsætter et vist kendskab til partikadrer, propagandatrupper og kvindernes status i samfundet. Tonen bliver ofte humoristisk, men til tider bliver det alligevel alvor. Su Tong formår at få begge dele til at gøre indtryk.
Flodens stemme
I pramflådens lille fællesskab skal man ikke snakke om fortiden, men heller ikke om følelser – bortset fra indignation og vrede. Det er der nok af, for på floden forandrer forholdet mellem Ku Dongliang og hans far sig. Faderen er blevet så fornedret, at de næsten er blevet ligeværdige, og deres patetiske magtkampe fylder meget.
Ku Dongliangs andet vigtige forhold er det til den forældreløse pige, der tilfældigvis kommer ind i billedet. Hendes navn er Huixian, men han kalder hende for sin solsikke og gør hende til objekt for de følelser, han ikke kan italesætte.
En uudtalt længsel efter omsorg og ømhed går igen, selvom verden i Flodbred er fyldt med afvisninger. Ku Dongliang ser sin far blive ved med at ofre til forfædrene, selvom han ikke kan komme til templet. Huixian fortæller alle at hun er utilfreds med alt, men søger en familie og en fremtid. Ku Dongliang selv vender sig mod en magisk drømmeverden, hvor floden kan tale til ham, og martyren kommer frem af bølgerne om natten.
”Vandet neden for prammen lå halvt oplyst, en klump vandplanter cirklede hemmelighedsfuldt rundt, og en streng af mudrede bobler brød gennem overfladen, jeg kunne høre flodens stemme. Om sommeren var flodens stemme varm og løssluppen og fuld af sympati. Kom ned, kom ned, kom nu ned.”
En flydende oversættelse
Historien fortælles i kapitler af varierende længde – fra lange beskrivelser af Ku Donglians eskapader til korte scener, hvor udsigten fra en flodpram skildres. Sproget flyder afsted i en elegant oversættelse fra Sidse Laugesen, som hverken er fremmedgørende eller lader én glemme at teksten originalt har været på kinesisk. Og så skal det også nævnes at omslag, opsætning og papirkvalitet i den udgave, forlaget Klim har præsteret, til sammen danner en smuk bog, der klart kan anbefales.
1 comment so far