Anmeldelse af Gabrielle Zevins Historien om A.J. Fikrys liv. Udgivet i dansk oversættelse d. 24. marts 2015 på Lindhardt og Ringhof.
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk
”There’s more to life than books, you know, but not much more.” Dette The Smiths-citat er en rammende beskrivelse af Historien om A.J. Fikrys liv − en enestående fortælling om boghandleren A.J. Fikry og to af de mest betydningsfulde ting i tilværelsen: litteratur og kærlighed.
Da man som læser møder A.J. Fikry, er han en bitter mand, der har opgivet tilværelsen og er endt i et alkoholmisbrug efter sin hustrus død. Sammen drev de den eneste boghandel på øen Alice Island, men A.J. føler ikke længere den samme glæde ved dette foretagende, efter at hustruen Nic er gået bort. Han har derfor besluttet at drikke sig ihjel, og en aften går A.J. omkuld i selskab med et sjældent eksemplar af Edgar Allan Poe-værket Tamerlane. Dette bliver startskuddet til en række ændringer i A.J.’s tilværelse. Tamerlane bliver stjålet, og kort tid efter finder A.J. et efterladt barn i sin boghandel, som han kalder Maya og tager til sig. Herfra følger vi A.J. og en række af de beboere på Alice Island, som bliver en del af hans liv. A.J. genvinder sin appetit på livet såvel som litteraturen, og Alice Island og menneskene med tilknytning til øen viser sig i den forbindelse at være vigtige.
For bogelskende læsere
Historien om A.J. Fikrys liv er en sød, sjov og smuk fortælling, ikke bare om den excentriske boghandler, men også om livet og dét, der gør det værd at leve. Det er noget, som A.J. også reflekterer over:
”Og jo længere jeg beskæftiger mig med dette her (handel med bøger, selvfølgelig, men også livet, hvis det ikke er for sentimentalt), desto mere tror jeg, at det her er pointen med det hele. At danne relationer, min kære lille nørd. Kun det at danne relationer.” (side 265)
Disse tanker om betydningen af relationer til andre mennesker spejles i bogens komposition, hvor menneskene omkring A.J., og ikke blot A.J. selv, skiftevis er i fokus. Dette bidrager til at understrege det cykliske i såvel A.J.’s livsforløb som fortællingen selv: A.J. finder kærligheden igen, ligesom der bindes en sløjfe på det samlede narrativ i slutningen af romanen.
Men det er ikke kun kærligheden og relationerne, som er rammesættende for romanen. Som tidligere nævnt spiller bøger og litteratur en ganske central rolle. Bogens enkelte afsnit indledes med et lille tekststykke med beskrivelser af A.J.’s yndlingsnoveller, som samtidig knytter an til handlingen i hvert afsnit. Idet A.J. er boghandler, tales der om og henvises til en række litterære værker og forfattere mange gange i løbet af romanen, hvilket er en fryd for bogelskende læsere. På denne måde danner litteraturen og kærligheden til litteratur rammen om hele værket, ligesom den sætter tonen for de enkelte dele af bogen.
Romanen er bygget op omkring en række tilfældigheder og møder, som viser sig ikke at være fuldstændigt tilfældige alligevel, men som har stor betydning for A.J. og hele handlingsforløbet. Særligt tyveriet af Tamerlane er betydningsfuldt, som A.J.’s ven, betjenten Lambiase, udtrykker det overfor bogtyven: ””Som jeg ser det,” siger Lambiase, ”så reddede du A.J. Fikrys liv, da du stjal den bog. Det er min holdning.”” Tilfældighedernes spil er medvirkende til at gøre bogen fornøjelig og interessant at læse.
Historien om A.J. Fikrys liv minder læseren om det, der er vigtigt og har værdi i livet. Det er en intelligent og rørende bog, hvor alt, inklusiv kærligheden, er centreret omkring litteraturen. Undertegnede kan derfor kun erklære sig enig i citatet, som pryder romanens forside: Historien om A.J. Fikrys liv er ”uundværlig for enhver bogelsker.”
Leave a Reply