Moderskab og hverdagshekseri

Moderskab og hverdagshekseri

Moderskab og hverdagshekseri

Anmeldelse af Nanna Goul: Heksens alfabet, udgivet på Gads forlag d. 8. april 2022.

Anmeldt af Shannon Færch

Foto: Shannon Færch

Bibliotekaren Kamma er gravid og nervøs. Hendes første barn var dødfødt, og datteren Sigrid er urolig og vild. Samtidig kæmper hun med koncentrationen på arbejdet, hvor en flok sære krager lader til at stirre på hende gennem vinduesglasset. Men så dukker heksen Birgitte op for at låne bøger, og langsomt begynder nye ting at spire i Kammas liv.

”Kan Kornblomsten drømme
kan Sankthansurten
og i så fald
om hvad
kølige vinde
fuldmånenætter
regn, der flader på blade
som sæd over mave”

Romanen er delt op efter årstiderne, og starter med vinter. Snart begynder Kammas liv også at forme sig efter naturens gang. Hun begynder nemlig i lære som heks hos Birgitte med de grønne øjne. Månefaserne og de hedenske højtider giver hende et holdepunkt, noget at holde fast i, når ængstelsen over fremtiden, og sorgen over sin mistede datter rumsterer. Samtidig er bogen også en hverdagsroman, der på humoristisk vis giver et billede af nutidens arbejdsplads på danske biblioteker.

Biblioteket og hverdagsaktivisme

Selvom Kamma er bibliotekar, handler romanen meget lidt om bøger. Jeg savnede personligt nogle flere bog- eller læsereferencer, og måske lidt flere tanker om, hvorfor Kamma overhovedet har valgt at blive bibliotekar. Biblioteket, som hun arbejder på, virker mere som en hvilken som helst anden kommunal arbejdsplads, med kontortid, møder og kagespisning. Men det er vel netop dét, det moderne bibliotek også er: en helt almindelig arbejdsplads med små og store problemer.

Vi får indblik i bibliotekshverdagen med mærkværdige borgere og bøger, der skal på plads. Det er dog ikke kun Kamma, som er i forandring, det er også biblioteket som institution. Udfordret af krav om at være alt muligt andet end et bibliotek (computerrum, printerrum, etc.), er bibliotekarerne oppe imod en nutid, som læser færre og færre fysiske bøger. Men bøger kan ændre verden, og ligesom Kamma langsomt forandrer sig og finder ro og mening med det hele igennem sin hekseproces, fornyer biblioteket sig igennem mål om et bæredygtigt og biodiversitetsvenligt udemiljø. Som kollegaen Gry, der også går i lære som heks, udtaler:

”Hvis vi bare gør det, vi plejer, kommer vi jo ingen vegne. Selv bibliotekarer kan vel godt tage et ansvar.”

At læse naturen

Vi skal en del sider ind i bogen, før nogen egentlig heksekunst begynder. Kamma modtager en notesbog af Birgitte, som hun skal skrive alt muligt ned i: ritualer, urtekundskab og andre ting om sol og måne. Desuden får hun, som året skrider frem, beskrivelser og opskrifter til varseltagning og højtidsfejring. Bogen indeholder derfor også en masse inspiration for læseren, der selv kan give sig i kast med ritualer og urter.

”En måde at forbinde sig med planterne på er at spise dem.”

Opskrifterne og beskrivelserne er ikke udtømmende, men giver et indblik i en anden måde at forholde sig til omgivelserne og naturen på. De introducerer desuden et lille udvalg af planter, vi i dag ikke tænker så meget over, men som engang var almindeligt kendt og propfulde af vitaminer, overtro og heksekunst. Som alrunen, der måske, måske ikke skriger, når den hives op, og hyldemor, som bor i enhver hyldebusk, og som man aldrig må vende ryggen til – til gengæld er hyldemor gavmild med sine gaver.

”Udenfor følger vi en sti af fliser, der bugter sig mellem højbede, hvidtjørn, jordbær, en stor hyld og en gynge længst nede i haven. I bøgehækken finder Gry en åbning, som hun går igennem hun vil kigge efter sten på stranden. Jeg går hen og lægger hånden på hylden, den rynkede.”

Kamma skal lære at læse naturen, som hun læser i en bog. Samtidig er hekserierne også en venden tilbage til kroppen, kvindekroppen. Ritualerne ved de forskellige højtider såsom Valborgsaften udføres oftest nøgne og i selskab af andre kvinder. Forholdet til både krop og hekseri er uhøjtideligt og jordnært. Desværre er beskrivelserne af ritualerne, som de udfører sammen, vældig korte, og uden særlig meget dialog mellem kvinderne. Ritualerne bliver derfor mere en slags skyggespil end nogen medrivende læseoplevelse.

Nutidshekseri

Skrivestilen i romanen er minimalistisk, ligesom mange andre danske nutidsromaner. Måske er jeg bare ikke tilhænger af stilen, men jeg har tidligere læst Nanna Gouls debutroman Privat skov, som også var morsom og jordnær, men samtidig både længere og, efter min mening, med betydeligt mere ’gods’ i. Jeg savnede i Heksens alfabet, at hovedpersonen Kamma havde flere refleksioner og tanker om de ting, der sker, og hendes forhold til dem omkring hende. Heksen Birgitte forblev også mest en figur, en mentor, men det er ikke mange af deres fælles samtaler, vi får andel i. Det syntes jeg, var ærgerligt.

Nutidens samfund gør det ikke let at være menneske, eller kvinde. Både heksen og moderskabet stormer frem i litteraturen i dag, og med god grund. Der er brug for at tale om alt det svære, som endnu har stået og gemt sig i skyggerne, såsom alle de blandede og foruroligende følelser, en mor må gennemgå. Og så er der klima- og naturkrisen, som tegner sig som en sky på himlen, der hele tiden bliver sortere og større og mere truende. Vi savner en forbindelse med vores omverden, som er gået tabt, en forbindelse med kraft, ligevægt og fællesskab. Alle moderne kvinder (og mænd?) kan bruge noget hekseri og urtekundskab i deres liv, og jeg håber, at en morsom og rørende bog som Heksens alfabet kan være med til at inspirere hertil.