Samtaler om fremtidens jordbrug

Anbefaling af Sofie Isager Ahl og Sille Skovgaard: Lysbønder – samtaler om genopbygningen af jorden i Danmark, udgivet på Forlaget Virkelig d. 19. januar 2024

Anbefalet af Mathilde Bundgaard

Foto: Mathilde Bundgaard

Lysbønder fremlægger 11 samtaler, som de to forfattere har haft med forskellige jordbrugere, biologer og landbrugsrådgivere. Undervejs præsenteres for første gang en række centrale skikkelser i den regenerative jordbrugsbevægelse i Danmark.

Sofie Isager Ahl er forfatter og har skrevet en ph.d i antropologi om regenerativt landbrug. Sille Skovgaard er uddannet økologisk jordbruger og ligeledes antropologi med speciale i det regenerative landbrug. De har over en periode på tre år talt med 11 forskellige mennesker med en form for tilknytning og forståelse for det regenerative landbrug. Det er alt fra grønsags- og kornproducenter, holistisk afgræsning, rådgivere indenfor svampesamarbejder, væksthusarbejde og landbrugsrådgiveren Martin Beck, der ikke er til at komme udenom i samtalerne om det regenerative landbrug. Han er med til at hjælpe de nye regenerative landmænd på vej. 

Martin Beck fortæller om, hvordan de regenerative jordbrugere skal gentænke jorden. Der er ikke længere et fokus på inputs og outputs, men mere en forståelse af jorden som noget levende. Jorden, der skal give afgrøderne den rette mængde næring og energi videre til os. 

Jord er ikke bare jord

For tiden diskuteres både landbrugsstøtten og klimaafgifter til landmændene flittigt i det politiske landskab – både i europæiske sammenhænge og herhjemme. For Danmark er et landbrugsland. Når vi bevæger os ud i landskabet, er vi vant til at omgive os med marker. Vi kender lugten af gylle, når de fordeler den på markerne, og fra november måned til engang først på foråret ser vi den bare, golde jord som det mest almindelige tegn på vintertid. Endda for tiden med ophobede vandmængder fra de store mængder regn, som lægger sig som små søer i de brune landskaber. Store vandmængder kan ikke trænge igennem den konventionelle, lerede landbrugsjord. 

Lysbønder fortæller os, at jorden er vigtig for os. Den gør det muligt for os at dyrke fødevarer, den er hjem for mere end en fjerdedel af jordens biodiversitet, og den er planetens største vandfilter. Alt dette er vi ved at ødelægge med sprøjtemidler og et skræmmende lavt kulstofindhold i jorden, der medfører mistrivsel i afgrøderne. Nye tal fra FN viser, at 33 procent af klodens landbrugsjord allerede er udpinte, og 90 procent vil være det, når vi rammer år 2050.

Men rundt om i det danske land ligger små grønne lommer i landskabet. Det er de regenerative jordbrug. De har fundet en vej, hvor landbruget vendes fra at være en del af klimaproblemet til at blive en del af løsningen. Det regenerative jordbrug er med til at øge det organiske materiale og kulstofindholdet i jorden, styrke biodiversiteten og ikke mindst brødføde jordens voksende befolkning. 

Det regenerative landbrug er ikke blot for de små producenter; det har potentiale til mere. I Lysbønderinterviewes blandt andre Jesper Søllingvraa Jensen og Klaus Søgaard fra Markhaven. De råder over omtrent 100.000 tomat- og agurkeplanter i deres kæmpe væksthuse. De forsyner blandt andet Coop med tre millioner bakker tomater og agurker. Markhaven blev opmærksomme på det regenerative landbrug i 2013 og har siden implementeret flere initiativer med det regenerative in mente. 

Frugt og grønt uden næring

Ifølge en af landmændene i Lysbønder skal man spise ti konventionelle æbler i dag for at få den samme mængde næring, som bare ét æble rummede for halvtreds år siden. Det går igen blandt flere af samtalerne, hvordan mængden af næring er faldet i de konventionelle grønsager, fordi jordens frugtbarhed og biodiversitet er svundet ind. 

Lysbønder er til at forstå – også for en byboer, der kun sjældent har jord under neglene. Samtalebogen er interessant og yderst relevant. Den har endnu engang fået mig til at indse, at det dyrere røde økologi-mærke er SU-pengene værd at prioritere i videst mulige omfang. Det regenerative har ikke fået sin egen certificering endnu, så det ender oftest som det røde Ø.