Smukke frugter og tordenvejr

Smukke frugter og tordenvejr

Smukke frugter og tordenvejr

Anmeldelse af Tove Jansson: Ærligt spil, udgivet på Gyldendal d. 20. oktober 2023. Oversat fra svensk af Agnethe Dorph Stjernfelt.

Anmeldt af Sophie Gohr Als

Foto: Sophie Gohr Als

Tove Jansson giver i sin sidste roman Ærligt spil en smuk demonstration af en moden kærlighed mellem to kvinder med hver deres kunstneriske ambitioner. I forlængelse af børnebogsuniverset om Mumitroldene og Janssons andre ’voksenudgivelser’ formår forfatteren at skabe en atmosfære, man som læser lynhurtigt opsluges af. Her er stof til eftertanke på en efterårsdag og inspiration til at elske med færre forbehold.  

Ærligt spil optræder forfatteren Mari og illustratoren Jonna som de eneste centrale karakterer. Hvor Mari er indadvendt, forsigtig og betænksom, indtager Jonna i højere grad en beskytterrolle med sit praktiske og udadvendte væsen. De to kvinder er oppe i årene og bor sammen på en lille ø. På trods af en rolig dagligdag og tid til refleksion over to lange, levede liv er der også en tydelig kunstnerisk passion, som prioriteres højt af de to selvstændige ildsjæle. Hvert kapitel defineres af en konflikt, der enten er intern mellem Mari og Jonna eller kommer udefra – og gang på gang ender udfordringerne i en forsoning båret af omsorg og overbærenhed. 

Små ting, store følelser

Jansson skriver med en stor sanselighed og præcision, og hvert kapitel starter gerne med en fin observation – for eksempel: ”Rummet havde fire vinduer, fordi havet var lige smukt til alle sider.” Her er en ekstraordinær sans for det smukke i det banale, som igen og igen får læseren til at stoppe op, og som giver anledning til et smil på læben. Naturen spiller en stor rolle i romanen og føjer til følelsen af at være meget lille i en stor, men fascinerende verden. Årstiderne definerer Jonna og Maris færden – om de er fanget i tågen eller ikke kan komme fra øen på grund af storm. De to udviser en ydmyghed og respekt over for vejret og tager udfordringerne som de kommer, og dette er også centralt i, hvad der viser sig at være deres livsfilosofi. I et kapitel har Mari fået et brev fra ensomme Linnea, som i sin ulykkelighed beder om en redegørelse for meningen med livet. Mari, der ikke føler, hun fortjener denne autoritet på emnet, forsøger alligevel at formulere et svar efter at have vendt det med Jonna:

”Kunne man skrive til hende om det der med at opleve helt enkle ting…

Du mener…?

Nå ja, for eksempel, at det bliver forår igen? Eller bare at købe smukke frugter og arrangere dem i en skål… eller når et stort tordenvejr nærmer sig…?”

Ærligt spil fremhæver de famøse ’små ting’ som værende centrale i et meningsfuldt liv. Det sanselige og naturen, der omgiver dem, udgør – med rette – de helt store begivenheder i Mari og Jonnas liv. 

En kunstnerisk livsvej

Kærligheden er også en grundsten i det, der gør Janssons univers unikt. Her er ikke tale om noget besidderisk eller begrænsende, men tværtimod en forståelse af at kærligheden ligger i den rummelighed, vi under hinanden og omsorgen, med hvilken vi gør det. Jonna og Mari bor i samme udlejningsejendom, men har hver deres sted, som man kan vandre frem og tilbage mellem via loftet. Loftet trækker en ”tankestreg af nødvendig neutralitet mellem deres domæner”. Man er slet ikke i tvivl om de to kvinders kærlighed til hinanden, og afstanden beviser blot styrken af den. Da Jonna får tilbuddet om en årelang atelier-plads i Paris, forsøger Mari ikke at forhindre adskillelsen, men ser i stedet dens mulighed: 

”Mari hørte ikke rigtig efter. En eventyrlig mulighed begyndte at tage form – muligheden for en helt egen ensomhed i fred og forventning, næsten en form for underfundighed, som man kan tillade sig, når man er velsignet med kærlighed.”

Titlen ”Ærligt spil” fastsømmer idéen om, at kærligheden fungerer bedst mellem to mennesker, der kan udfolde sig selv fuldstændigt sammen. I romanen betyder dette, at den kunstneriske praksis, som betyder så meget for de to kvinder, får lov til at leve sit eget liv – og den må, ligesom vejret, diktere den retning, Mari og Jonnas forhold tager. Der er dog ingen vejrfænomen eller kunstnerisk impuls, som for alvor kan bringe kærligheden mellem de to ud af kurs.