Anmeldelse af Lasse Bendt: Mindet om i dag, udgivet på Wadskjær Forlag d. 21. marts 2026.
Anmeldt af Mette Temberg Fjederholt
Foto: Mette Temberg Fjederholt
At læse Lasse Bendts debut Mindet om i dag er som at gå rundt i et hus, der er blevet bombet. Man finder fragmenter af noget, som engang har været. Man forsøger at orientere sig i rodet, skabe overblik og redegøre for skadernes omkostninger. Men man finder også noget, som på mirakuløs vis har overlevet.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg blev en smule overrasket, da jeg bladrede gennem Mindet om i dag. På siderne bliver jeg mødt af voldsomme illustrationer, der i høj grad afspejler digtsamlingens tematikker om psykisk sygdom, sorg over tabt kærlighed og et desperat menneske i krise. Nogle af illustrationerne er skabt af Amanda Callesen og Maria Kristensen Kjær – andre er skabt af kunstig intelligens. Fælles for dem alle er et mørke, en tyngde og en dybt ubehagelig stemning.
Råb
Samspillet mellem de rå illustrationer og de bramfrie digte åbenbarer sig, så snart jeg begynder at læse. Mindet om i dag er en utraditionel digtsamling, det står hurtigt klart for mig. Den er fragmenteret, og den er rodet, men den er også ligefrem, og i nogle digte er det som om, at forfatterens smerte stråler ud og prikker til mig. Et sted i bogen står der: ”JEG SKJULTE MIG I / MØRKET / UNDERJORDISK / I KULDEN / PANISK / UNDER DAGSLYSET / FRA SKAMMEN / FOR HELVEDE”.
Nogle af digtene er skrevet midt i krisen, andre er skrevet efterfølgende. Bogen er skrevet på baggrund af et forlist forhold og en traumatisk nærdødsoplevelse. Når Bendt eksempelvis skriver: ”LAD DEM BIDE SIG FAST / I MINE KINDER / RIVE MINE TÆNDER UD / HVER GANG JEG TALER” er det som at være vidne til en mands forfald og se ham råbe sin fortvivlelse ud.
Flad fornemmelse
Der er ingen tvivl om, at digtene taler til et andet publikum end dem, der normaltvist køber digtsamlinger. Alene brugen af AI til skabelsen af nogle af illustrationerne peger herpå. Det ødelægger en del af min læseoplevelse, at der er brugt kunstig intelligens til noget, som mennesker ellers er så dygtige til. At AI fortolker Bendts digte, gør illustrationerne overfladiske og forsimplede, og det forekommer mig useriøst, at computeren i digtsamlingen skal bearbejde menneskelige traumer på en kunstnerisk tiltalende måde.
Der er eksempelvis fire forskellige billeder, der viser en mands hjerte gå itu, mens han henholdsvist kaster sig på knæ, dør eller skriger. Andre er syrede og endnu andre er velkendte, såsom når døden skænker drinks i baren. Samtidig smitter AI negativt af på digtene. Det er sværere at grave en dybere mening frem af digte, som kunstig intelligens har fortolket lige ved siden af. Illustrationerne fortolker for mig, min hjerne slukker og kører på autopilot. Det er ærgerligt, for Bendt har tydeligvis meget på hjerte. Han kender til et mørke, som kun de færreste tør tænke på, og hans digte indfanger krisen og smerten råt for usødet.
Leave a Reply