Anmeldelse af Emmanuelle Richard: For at mærke huden (på fransk: Pour la peau), udgivet d. 20. oktober 2017 på Forlaget Etcetera. Oversat fra fransk af Ann-Jette Caron.
Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Arnaud Delrue
Hvordan gengives et heftigt kærlighedsforhold? Hvordan kan man skrive om et parforhold, der er drevet af tumult, usikkerhed, begær, ventetid, tryghed og skuffelser? I sin nyeste roman demonstrerer Emmanuelle Richard, at det kan være umuligt ikke at skrive om kærlighedsforholdet; for digterjeget i For at mærke huden fremstår skriften som en tilflugt fra sorgen og de forvirrende tanker.
Anmeldelse af Cecilie Løveid: Vandreutstillinger, udgivet på Kolon Forlag november 2017
Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Helge Skodvin / Forlag Kolon
Hvad er fiktion, og hvad er virkelighed? Dette er et spørgsmål, der til stadighed ransages i kunsten. Cecilie Løveids nyeste digtsamling Vandreutstillinger beskæftiger sig ligeledes med problemstillingen, men hun gør det på et helt andet niveau; hendes digte relaterer sig nemlig til eksisterende kunstværker, der gennem denne anvendelse levendegøres og (gen)aktualiseres.
Reportage fra BogForum, Thomas Erex fortæller om Veganske livretter, Bella Center Copenhagen, d. 12. november 2017
Af Anna Rosenkrands Uldall
Fotograf: Anna Rosenkrands Uldall
Litteratur findes i alskens afskygninger, hvilket i den grad blev understreget på BogForum 2017. Alt fra børnebøger, smalle digtsamlinger til muleposer og kogebøger var til stede i de enorme haller. Især præsentationer af nye kogebøger syntes at være populære destinationer for de mange besøgende i Bella Center Copenhagen. Om den høje popularitet skyldtes en øget bevidsthed for ernæring blandt den danske befolkning, eller om de lækre smagsprøver var ansvarlige, er dog ikke til at sige.
Essay om den litterære skildring af forholdet mellem Grønland og Danmark, med udgangspunkt i Iben Mondrup: Godhavn (2014)og Juaaka Lyberth: Godt i vej (2014).
Af Anna Rosenkrands Uldall
Fotografi: Birgitte Uldall Duch
For mange danskere er Grønland og det grønlandske ækvivalent med sne, is, eskimoer og Knud Rasmussens Myter og sagn fra Grønland (1921-25). Landet er ofte blevet forbundet med mystik og oprindelighed, og det er nok en af årsagerne til de mange ekspeditioner, der er blevet foretaget med den mægtige ø som endemål. Men Grønland består af andet end sne så langt øjet rækker og den lejlighedsvise isbryder. Dette fremhæves især i litteraturen, både i den grønlandske og i litteraturen om Grønland; her er hundeslæden og narhvalen ikke nødvendigvis i fokus. I stedet optræder det komplicerede forhold til Danmark og danskerne som et centralt omdrejningspunkt, hvilket ses i Juaaka Lyberths Godt i vej og Iben Mondrups Godhavn.
Anmeldelse af Unica Zürn: Manden i jasminen, udgivet på Basilisk d. 15. september 2017.
Oversat fra tysk af Kenn Mouritzen, anagramdigte gendigtet af Olga Ravn.
Af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / basilisk.dk
Manden i jasminen kredser på én og samme tid om sindssygdommens depressioner og om følelsen af at have uendelige muligheder. Faktisk er de to aspekter af fortællingen afhængige af hinanden; den sindslidende hovedperson bevæger sig nemlig ustandseligt frem og tilbage mellem begge tilstande.