Tag Stine Liberty Svenningsen

Pigesind mellem kontrol og kaos

Anmeldelse af: Som en tikken under huden af Camilla Wandahl. Forlaget Høst & Søn. Udgivet d. 17. oktober 2014.

Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen

Foto: Bogens omslag / rosinante-co.dk

Som en tikken under huden er en stærk ungdomsroman om en ung piges kontroltab og et svært søsterforhold, der sættes på spidsen i et komplekst trekantsdrama. Romanen rammer sin målgruppe – unge piger i samme aldersgruppe som den 19-årige hovedperson – men behandler også almenmenneskelige problematikker; når man føler sig ensom og blot ønsker at tage afstand fra verden.

Continue Reading

Susan og verdens undergang – måske

Anmeldelse af Effekten af Susan af Peter Høeg. Forlaget Rosinante. Udgivet 23.5.2014.

Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen.

Foto: Bogens omslag / rosinante-co.dk

Med Effekten af Susan har Peter Høeg atter bedrevet intelligent, inddragende og fantasifuld litteratur, der ikke undrende har givet bogen en del roser med på vejen. Med tråde tilbage til hovedpersonen i Høegs klassiker Frøken Smillas fornemmelse for sne følger vi Susan Svendsen, der har den særlige effekt, at hun fremkalder oprigtighed i folk. En evne, hun har brugt og misbrugt, og som nu vikler hende og hendes familie ind i et internationalt, politisk spil om verdens potentielle undergang.

 

Continue Reading

Et glemt mesterværk – den perfekte bog?

Anmeldelse af Stoner af John Williams, Lindhardt & Ringhof, udkommet 28. april 2014

Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen

Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk

Det er ikke så lidt at udtale om en bog, at den er ”den bedste bog, du aldrig har læst.” (Carsten Andersen, Politiken). Men sådan er det blevet sagt om Stoner, som er skrevet af den afdøde John Williams – i 1965. For bogen er langtfra en nyudgivelse, men har i dag fået en renæssance og er blevet hyldet som ”den perfekte bog” (The New York Times). 

Continue Reading

Multifacetteret pragtværk

Den flammende verden af Siri Hustvedt, Lindhardt og Ringhof, udgivet d. 25. april 2014

Skrevet af Stine Liberty Svenningsen

Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk

Den flammende verden af Siri Hustvedt er intet mindre end den bedste bog, jeg har læst længe – og det siger ikke så lidt. Bogen er en fiktiv biografi om kunstneren Harriet Burden og indeholder bidrag fra hendes nærmeste, kunstskribenter, læger og perifere bekendte. Alle bidragene er med til at danne et virvar af indtryk om en overset kvinde, der først med denne biografi har fået sin historie fortalt. Men hvordan skriver man en biografi om en kvinde, der leger med identitet, køn og seksualitet, og som med sine forvirrende, men uhyre intellektuelle notesbøger med utallige litterære referencer langtfra giver de svar, de efterladte ønsker? Hvordan fortæller man livshistorien om en person, der er ”ambiseksuel”, og som nægter at lade sig indpasse i kategoriske kasser?

Continue Reading

Mislykket kvindeprojekt med hang til klichéer

Anmeldelse af Helene Uri: Kællinger, forlaget Klim, 405 sider
Af Stine Liberty Svenningsen

Foto: Bogens omslag / klim.dk

Helene Uris Kællinger forsøger at agere bannerfører for kvindeforkæmpere i vores (påståeligt) patriarkalsk dominerede verden, men fejler ved sin hyppige brug af klichéer og i sin mangel på de nuancer, der netop skal til i en kamp om kønnene. Projektet har ellers potentiale til at blive et nyt og spændende indspark i en efterhånden træt kønsdiskussion, men giver hverken sin læser ny viden eller sætter fut i fejemøget, så kønskampen slår gnister.

Continue Reading