Vanvidsteate​​r  

Anmeldelse af ​Clear Blue​ på Aarhus Teater, instrueret af Carolin Oredsson 

Anmeldt af Mette Temberg Fjederholt 

Foto: Rumle Skafte 

​​Clear Blue​ vender og drejer alle tænkelige følelser og konsekvenser af at få børn – eller af at lade være. Stykket hiver publikum rundt i manegen, både bogstaveligt og i overført betydning. Hvis ikke man går fra teatret med nye perspektiver og et virvar af tanker, så er det ens egen skyld. 

En skøn forårsaften cykler jeg forventningsfuldt afsted mod den bygning der, i min optik, er byens skønneste – nemlig Aarhus Teater med den ikoniske facade og den smukke teatersal Store Scene. Men aftenens oplevelse finder sted på den mere anonyme scene, Studio, der med sin placering i teater​et​s kælder indgyder til mystik og nytænkning. Da scenen blev opført, var det netop med en tanke om at skabe en utraditionel forsøgsscene, hvilket gør det til et ideelt sted at opføre et stykke som ​Clear Blue​. 

”Til fester lægger folk lige pludselig hovedet på skrå, når jeg taler, ser på min oprigtige tvivl: Den der vil stille spørgsmålstegn ved selvfølgeligheden i, at alle bliver mødre” 

Allerede da vi trådte ind i salen, blev jeg opmærksom på, at det jeg skulle til at opleve, havde jeg næppe oplevet før. Synet der mødte mig var uventet​,​ og jeg blev hurtigt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Midt i rummet sidder en kvinde på et almindeligt hvidt toilet placeret på en flisebelagt forhøjning og med bukserne nede om knæene. Publikum er ikke kommet på plads endnu, men kvinden sidder allerede og fumler med en graviditetstest. Herefter følger en intens, syret og følelsesmæssigt vanvittig tur ned i kaninhullet. 

”Til den datter, jeg aldrig fik. Må du aldrig tvinges ind i verden, fordi jeg blev bange for, at jeg ikke var nogen uden dig” 

Forestillingens fire skuespillere bidrager hver især med et utroligt nærvær og et energiniveau jeg sjældent har oplevet før. Samtidig er deres individuelle og kollektive præstation af høj kvalitet og min fascination over skuespilleres evne til at turde stå på en scene og påtage sig et andet ansigt, er kun blevet større efter at have set dette stykke. Solvej Sonne Horn, der spiller hovedpersonens fantasi datter, er i denne sammenhæng værd at fremhæve. Hendes fremtoning og levering af replikkerne blandes godt med det absurde og velskrevne manuskript og giver et resultat, der får humoren, voldsomheden og ømheden til at træde meningsfuldt frem. Hendes karakter står også for at levere den meget direkte samfundskritik, som jeg i perioder oplevede som unødvendigt overdrevet. Tempoet i stykket fik dog hurtigt disse tanker til at fordufte, for publikum har ikke meget tid til at dvæle ved de enkelte replikker, mens stykket står på. 

”Hvis din pik nogensinde åbner sig for at tillade et barn at passere, stiller jeg gerne op og holder din hånd, men indtil da: Sut dine tårer op!” 
 

Stykket løber frem til 11. juni, og jeg vil klart anbefale, at man når at se denne forestilling, mens man har chancen. Særligt hvis man bliver lokket af tanken af at dykke ned i en kvindes katastrofetanker og virkelighedsflugt i de minutter, mens hun venter på graviditetstestens svar. Det lyder måske banalt, men hvis man som publikum giver sig hen, får man præsenteret en vanvittig vifte af muligheder, tanker og følelser, som potentielt giver genklang dybt inde i en selv. 

Clear Blue spilles fra d. 15. maj – d. 11. juni 2025. Forestillingen varer ca. 70 min. uden pause. Billetter koster mellem 95-185 kr.