Anmeldelse af Helga Flatland: Efterklang, udgivet på Turbine d. 11. januar 2024. Oversat fra norsk af Lotte Kirkeby
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
To vidt forskellige mennesker mødes; den ene indgroet, moderne bymenneske, den anden vokset ud af en traditionsfast familie. Dette er en bog der fortæller om kontrasten mellem det moderne og det traditionelle, og om to menneskers forskellige forhold til familie og ophav. Efterklang er ikke en bog, hvor du kan forvente at få opklaret en masse ting, men nærmere give dig tid til at overveje svære dilemmaer.
Mathilde er født og opvokset i Oslo. Hun hader at tage væk derfra. Hun får det ligefrem fysisk dårligt af at krydse byskiltet. Det er coronatid i Oslo, og byen er skiftevist lukket helt ned, og lidt åbent. Hun havde et job som lærervikar på et gymnasie, men bliver fyret derfra, efter det bliver opdaget, at hun har haft et forhold til en elev. Hun har ikke længere noget, der fastholder hende i Oslo, og verden ligger åben for hendes fødder. Derfor lejer hun sig ind i et lille, autentisk hus i Telemark, langt væk fra Oslo. Dette lille hus tilhører bogens anden hovedkarakter Johs, som er det diametralt modsatte af Mathilde. Johs er født og opvokset på landet, driver moderne landbrug med sin bror og bor på slægtsgården, en gård der har været i familien siden 1600-tallet, og som emmer af historie. Hver eneste krog i huset, hver eneste tallerken har sin egen historie. Alt er indhyllet i familietraditioner og -fortællinger:
”Den gård, Andres og jeg driver, har været i mors slægt siden 1600-tallet. Mor har to ældre brødre, men Johannes udpegede mor som arvtager, allerede da hun var barn, og der var naturligvis ingen, der protesterede. Hun var en feministisk pioner, siger hun af og til. Det er der heller ingen, der protesterer over, men det er i bedste fald en velvillig omskrivning af den diktatoriske og opfindsomme måde, Johannes styrede sine opgivelser på.”
Med en stille og rolig fortællestil luller forfatteren Helga Fletland læseren ind i en fortælling uden den store handling, hvis ikke man følger nøje med. De to hovedpersoner er rimelig statiske, og det er ikke fordi Johs eller Mathilde udvikler sig i løbet af bogen. De får ikke nogen åbenbaring eller ændrer sig betydeligt, men de åbner sig mere og mere op for læseren, og deres handlingsmønstre bliver forståelige. For hvorfor indleder Mathilde igen et problematisk forhold, når hun før har fået brændt fingrene? Og hvorfor bliver Johs ved med at være så passiv i alle sine relationer? Der er måske ikke nogen endelige svar på disse spørgsmål, men der kommer mulige forklaringer for læseren. Hvis denne bog ønskede at følge alle de spor, den lægger op til, så kunne den nemt have været længere, men det gør den ikke. Flatlands roman er en kompakt, men god bog.
Fortid vs. nutid
I Efterklang leger Helga Flatland med mange modsætninger, der mødes. Som tidligere nævnt, er der en stor kontrast mellem bogens to hovedpersoner, Johs og Mathilde, som tydeligt, og måske lidt karikeret, viser modsætningen mellem by og land. Men et andet modsætningsforhold, der også optræder og tematiseres i bogen, er fortid overfor nutid, og herunder tradition overfor det moderne. Flettet ind i den moderne, nutidige hverdag, bogen udspiller sig i, bliver den norske traditionsskat introduceret med violinspil og lokalhistorie. Ved hvert violinspil Johs har læst af sin afdøde morfar Johannes, er der en historie bag. Disse historier fortæller alt om gamle tiders overtro, og hvorfor en sten står som den gør. Disse traditionelle melodiers historie giver en efterklang ud i resten af fortællingen, hvor Mathilde og Johs på den ene side er venner, men på den anden side, har så forskellige udgangspunkter, at det giver problemer i deres dynamik. Mathilde sætter spørgsmålstegn ved det meste og Johs lytter efter og smittes af traditionelle tankegange:
”Det er en tradition, siger Andres, en tradition, siger Johs, sådan har vi altid gjort det, alle har altid, til alle tider gjort sådan, og jeg har aldrig følt mig mere rodløs end her, i det konstante møde med dem, de har været, her er alle jo en omvandrende MyHeritage-side”
Og som en tematik i flæng med moderne og tradition, så er familien også i fokus; Johs er del af den traditionelle familie med far, mor og to børn, hvorimod Mathilde er forældreløs og bor med sin moster, som hun kalder mor. Familien er med til at definere, hvem man er, men hvad så, hvis man ikke gør, som familien forventer, eller ens nærmeste familie ikke længere er til stede i denne verden? På den måde skildrer bogen også hvordan familien og familiedynamikker påvirker det enkelte individ på forskellige måder, både når man går med familien, men også, når man går imod.
Der er så mange åbne spørgsmål og fortolkningsveje at gå igennem hele bogen, som gør det interessant at læse. Den har eksempelvis ingen klar holdning til, om det er forkasteligt eller ej, at Mathilde havde et forhold til sin elev. Som læser bliver man præsenteret for begge holdninger, uden at den ene får mere vægt end den anden. Da jeg havde læst bogen færdig, kunne jeg stadig stille mig selv spørgsmålet, om jeg egentlig kunne lide Mathilde som karakter, og om jeg havde fuld medfølelse med Johs’ karakter, og jeg tror ikke, at jeg endnu har et endeligt svar. På den måde giver bogen et indblik i mange forskellige tematikker uden at give nogle egentlige svar. Dermed er det en meget spændende bog, der stiller flere spørgsmål end den besvarer. Jeg kommer helt bestemt til at kigge mere ind i Flatlands forfatterskab!
Leave a Reply