Archives marts 2024

Kvalmen er nødvendig i ny #MeToo-roman 

Anmeldelse af Ulrikka S. Gernes: En pige forlod værelset, udgivet på Gads forlag d. 23. februar 2024.

Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen 

Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen

Ulrikke S. Gernes har skrevet en autofiktiv roman om en ung piges møde med en over 30 år ældre mand i det (måske for) frisindede kunstnermiljø i 80’erne. Er det kærlighed eller griskhed, der får en ældre mand til at skrive til, forføre og penetrere en fjortenårig pige? Gernes folder oplevelsen ud fra pigens perspektiv, da forelskelsen rammer, og fra den voksne kvindes perspektiv, da hun i slutningen af romanen skal forholde sig til oplevelsens tærende svigt. En pige forlod værelset efterlader læseren med en uafrystelig kvalme og er et vigtigt indlæg i vor tids #MeToo-debat. 

Continue Reading

En litterær voldshandling mod molboens undertrykkelse

Anmeldelse af Christina Hagen: POW POW POW, udgivet på Gyldendal d. 19. januar 2024.

Anmeldt af Maja Nørager Lauvring

Foto: Maja Nørager Lauvring 

Christina Hagen demonstrerer i sin nye digtsamling på brutal og blændende vis den konceptuelle digteforms enorme potentiale, hvis den bruges rigtigt. For i digtene, som Hagen selv døber til at være pistoldigte, hersker formen. Men ikke på en måde, hvor indholdet af den grund forsvinder og træder i baggrunden. Nej, formen er netop det, der giver stemmen til jegets eksistentielle paradoks: at være mærket og knust af en barndom i voldens tegn og samtidig ikke kende til andet end volden således, at volden forvandles til en ny form for tryghed og normaltilstand. 

Continue Reading

Historiens snyd og bedrag 

Anmeldelse af Zadie Smith: Bedrageren, udgivet på Politikens Forlag d. 4. januar 2024. Oversat fra engelsk af Zakiya Ajmi. 

Anmeldt af Andrea Kløvgård 

Foto: Andrea Kløvgård 

Bedrageren er en historisk roman, der tager udgangspunkt i England i slutningen af 1800-tallet. Det er mændenes verdenssyn, der dominerer i alt lige fra politik til privatliv. Men i Bedrageren er det enken Eliza, der kommer til orde. Den engelske befolkning, inklusiv Eliza, er optaget af en offentlig retssag om en forsvundet forretningsmand. 

Continue Reading

Hvad er stor litteratur?

Anmeldelse af Therese Bohman: Andromeda, udgivet på Turbine d. 21. februar 2024. Oversat fra svensk af Juliane Wammen.

Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen

Foto: Maja Agermose Hinrichsen

Andromeda er en bog om, hvordan vi definerer stor litteratur. Det er en bog om at føle litteraturen i vores krop og om frustrationen over et samfund, der ændrer både litteraturen og måden, den omtales på. Det er en bog om, at god litteratur kan føles som endelig at komme hjem.

Continue Reading

Kunsten at være et sårbart menneske med hang til piblende hvidvin på karton 

Anmeldelse af Lone Hørslev: Svømmende, rygende, grædende, udgivet på Politikens Forlag den 22. februar 2024.

Anmeldt af Emilie Fabrin 

Foto: Emilie Fabrin 

Hørslev har udgivet en tragikomisk perle af en roman om at være en bange kvinde midt i livet. Svømmende, rygende, grædende er en lige dele humoristisk og tungsindig fortælling spækfyldt med bandeord og geniale, banale anekdoter om det at være et moderne menneske. Og romanens hovedperson er så vidunderlig, at man kommer til at holde af hende selv i de mørkeste øjeblikke. 

Continue Reading