Anmeldelse af antologien Refugium, skrevet af skrivegrupperne hos Aarhus Litteraturcenter
Anmeldt af Katrine Lund
Fotograf: Katrine Lund
”Den selvfølgelighed, at litteraturen ikke kun er noget, der findes i bøgerne. Den er også et socialt mellemværende, der binder os sammen” Sådan skriver Christian Djurhuus, daglig leder af Litteraturen på scenen, i forordet til antologien Refugium. At litteraturen er et socialt fænomen er netop noget, bogen særligt afspejler, da den er blevet til i et litterært fællesskab med basis i Aarhus Litteraturcenter på Godsbanen. Bidragyderne er skrivelystne århusianere fra centerets skrivegrupper, der internt får og giver feedback på hinandens tekster. Denne inkluderende forsamling markeres med titlen på bogen: Refugium. Et fristed hvor man får lov til at være den, man er.
Reportage: Fernisering af udstillingen 365HISTORIER af Louis Jensen, Godsbanen 27. april 2014
Af Ditte Obeling
Fotograf: Ditte Obeling
Til ferniseringen på Godsbanen d. 27. april foldede udstillingen 365HISTORIER sig ud, både i en kvadratisk skarp æstetik og i det sprudlende indhold, der kom til udtryk, da forfatteren læste op for en sal fuld af glade børn og voksne. Aarhus-forfatteren Louis Jensen har de sidste mange år arbejdet på en børnebogsserie med 100 historier per bog. Historierne er, selvom deres grafisk udtryk er skarpt, kvadratisk og firkantet udformet, fantasifuldt boblende i deres indhold. Serien af firkantede fortællinger begynder med ”der var engang” og vil en dag ende med ”der var en tusinde gang” efterfulgt af én bog, der bliver historie nummer 1001.
Reportage fra ”Karen Blixens kønsballade”, foredrag ved Dag Heede, Godsbanen d. 25. april
Af Ditte Obeling
Fotograf: Ditte Obeling
Fredag d. 25. april skulle lektor, mag.art, ph.d og queer-afficionado Dag Heede ramme Godsbanen med sit foredrag om Karen Blixens kønsballade. Homoparnasset havde arrangeret det i samarbejde med Litteraturen På Scenen i forbindelse med Forskningens Døgn, og der var dermed skabt et rum for, at homo-miljøet og litteratur-miljøet i Aarhus kunne mødes til en hyggelig aften i queer-analysens tegn.
Litterær artikel om det groteske og dobbeltgængermotiver i Bret Easton Ellis’ American Psycho Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / panmacmillan.com
Bret Easton Ellis’ roman American Psycho om yuppien Patrick Bateman – succesrig finansmand om dagen og brutal massemorder om natten, vakte røre da den udkom i 1991. De eksplicitte voldsscener blev anset for at være for stødende, og den blev et af de mest kontroversielle værker igennem årtier. Men American Psycho er mere end ’yuppie lit’ og den brutale vold, som først og fremmest løb med opmærksomheden ved dens udgivelse. Romanen er blevet sammenlignet med store værker som Fitzgeralds The Great Gatsby på grund af Ellis’ evne til at skildre en æra: 1980’ernes ungdomskultur, moral og etik eller mangel på samme, hvilket portrætteres gennem romanens eksplicitte vold samt materialisme og ligeledes manifesterer sig implicit gennem Patrick Bateman som karakter.
Essayistisk reportage fra foredrag med Hassan Preisler i Kakofoni,Aarhus Universitet, 22.04.2014 Af Anne Skov Thomsen
”Jeg vil bare gerne være et menneske,” siger Hassan Preisler og slår ud med armene i en mild, appellerende gestus. Jeg nikker sympatiserende med et plastickrus med lunken kaffe mellem hænderne, mens jeg tænker, at dét lyder som en kæmpe kliché.
Men efter at have ligget en rum tid i sengen samme aften og spekuleret over sådan noget som menneskelighed, sociale facader og parader, er jeg overvundet til min artsfælles nok mest uskyldigt tænkelige bøn.