Archives april 2016

Roman uden filter

Anmeldelse af Anne-Sophie Lunding-Sørensen: Happy Ending, udgivet på Gyldendal d. 4. april 2016

Anmeldt af Line Andersen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Happy Ending er på mange måder en roman uden filter. Den introducerer læseren for korrupte politimænd, rapkæftede ludere og hæmningsløse narkomaner. Anne-Sophie Lunding-Sørensen beskriver og behandler samfundets bærme – dog ikke, som man forestiller sig. 

Continue Reading

Hverdagsrealistisk verdensrefleksion

Anmeldelse af Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet, udgivet på Gyldendal d. 23. marts 2016

Anmeldt af Sophie Dolmer

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Af og til støder man på en bog, der, efter den sidste side er vendt, får én til febrilsk at bladre bogen igennem i håbet om, at man skulle have overset nogle gyldne sider, man endnu har til gode. Med Søren Ulrik Thomsens En hårnål klemt inde bag panelet finder jeg til min store ulykke (dog ikke til min forbavselse) ingen skjulte sider; blot mine egne bølgede understregninger og kommentarer i massevis, der former et billede af de forundrede tanker, som bogen igennem følger den mundlamme læser.

Continue Reading

Symbolladet og barsk psykologisk thriller

Anmeldelse af Malene Ravn: Mia, udgivet på Gyldendal d. 8. marts 2016

Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Malene Ravns anden roman, Mia, er en dyster undergangsfortælling, der barsk fører læseren ind i de dybeste afkroge af det menneskelige sind i krise. Med et fast formgreb, tilpas med suspense og en eminent forståelse for menneskets psyke opbygger Ravn en tæt og symbolladet psykologisk thriller drænet for håb.

Continue Reading

At digte er at (over)leve

Litterær artikel om Morten Søndergaard: Døden er en del af mit navn

Af Mai Odgaard Petersen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Der er overvældende meget at hægte sig fast i, at holde fast i, at bemærke og bare mærke sammen med digter-jeget, når man bevæger sig ind i Morten Søndergaards univers af sprog, det levede og erfarede – og ikke mindst død. Kender man i forvejen til Søndergaards digtning, ved man, at man ikke kun får poetisk indhold smækfyldt med styrke og fortælling, men også formmæssigt en ordentlig én på den grammatiske, bogstavfabulerende sinkadus.

Continue Reading

Mellem automat og menneske

Anmeldelse af Cathrine Knudsen: Manuel, udgivet på Gyldendal d. 17. marts 2016

Anmeldt af Marie Marcussen Lerche

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Ikke-steder, resttanker og såkaldte omsorgsrobotter er blandt de fascinerende emner, der granskes i norske Cathrine Knudsens poetiske og nærværende roman Manuel. Det er hovedpersonen Cara, der fører pennen, og i en sammensat strøm af barndomserindringer, voksenbetragtninger og ufiltreret selvindsigt formidler hun en række tankevækkende livspræmisser.

Continue Reading