Archives september 2016

”Turn and face the strange”: Historien om Stjernemanden

Anbefaling af Jan Poulsen: David Bowie – Starman 1947-2016, udgivet på Gyldendal, 25. maj 2016

Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

I januar gik et af det 20. og 21. århundredes allerstørste ikoner, David Bowie, bort, efter at have udsendt den plade, der skulle vise sig at blive hans svanesang, Blackstar. Siden har forfatter, journalist og Bowie-fan Jan Poulsen udarbejdet en opdateret version af sin biografi af stjernemanden, og hans mange facetter udfoldes endnu engang. Starman er en grundig, interessant og formentligt definitiv biografi over Bowies karriere, indflydelse og virke – også set i specifik dansk sammenhæng. Og så er det et fint farvel til Major Tom, der svæver rundt i sin ”tin can” højt hævet over planeten Jorden, med kurs mod både Mars og stjernerne.

Continue Reading

Når kroppen bliver sjælens fængsel

Anbefaling af Nis-Christian Bredholt: Freischwimmer, udgivet på Forlaget Gladiator d. 23. marts 2016

Af Nete Bækgaard Hermansen

Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk

Gladiator promoverer romanen Freischwimmer som forlagets første udgivelse inden for genren Mixed Media, hvor prosa, lyrik og visuelle indspark blandes i en tilsyneladende regelløs masse af ord og billeder. Alligevel fremstår Nis-Christian Bredholts bog som et helstøbt, stringent og ikke mindst minimalistisk værk, som rører læseren når det er stærkest på grund af dens æstetiske, men stadigvæk brutale og ærlige beskrivelser af en nådesløs sygdoms fremgang. Vi ser et menneskes forsøg på at bryde med fortiden, for i sidste ende at komme til tåls med den.

Continue Reading

Erindringens digter: Tage Skou-Hansen

Reportage fra Vild med ORDs Tage Skou-Hansen salon i Øst for Paradis, Aarhus, d. 1. september 2016

Af Charlotte Elisabeth Christiansen

Billede fra Vild med ORDs galleri

I forbindelse med festugen i Aarhus havde organisationen Vild med ORD – som også står bag den årligt tilbagevendende litteraturfestival af samme navn – arrangeret en salon om Aarhus-forfatteren Tage Skou-Hansen, hvis forfatterskab særligt beskæftiger sig med besættelsestiden, erindring og sanselighed. I bedste efterkrigstidsstil bød salonen på flyversjusser og Rich’s erstatningskaffe, mens journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen, tidligere biskop Kjeld Holm og Aarhus-digter Mads Mygind udforskede Tage Skou-Hansens forfatterskab og dets betydning – og ikke mindst forsøgte at besvare spørgsmålet: ”Hvem er Tage?”

Continue Reading