Archives september 2020

Flugten fra sig selv

Anmeldelse af Lise Ringhof og Erik Valeur: Det er de danske som flygter, udgivet på Gutkind d. 13. august 2020

Anmeldelse af Ditte Plauborg Larsen

Foto: Ditte Plauborg Larsen

Det er de danske som flygter er både et brag af krig og den stille sukken, der antyder en stiltiende accept af det liv, man troede skulle blive til mere. Den er kærlighed og tab, magtesløshed og frihedskamp. Med rod i Fanøs blæsende kyster, begynder en slægtsfortælling, der fanger, forundrer og frustrerer, i hovedpersonen Erling Brinchs evindelige flugt fra sig selv, sin familie og sin evige skyldfølelse og frygt.

Continue Reading

For lille en skal til for stort et tema?

Anmeldelse af Caroline Albertine Minors: Hummerens Skjold, udgivet af Gutkind d. 20. August 2020.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

Familierelationer og forældreskab står i centrum for Caroline Albertine Minors nye roman Hummerens Skjold, der sirligt, men dog en smule ensidigt, fører læseren gennem de tre søskende Niels, Ea og Sidsels meget forskellige hverdag og deres tilknytning til familien. Bogens magi opstår for alvor i karakterernes samtaler med hinanden og i efterlivssamtalerne mellem de tre søskendes afdøde forældre.

Continue Reading

Fortidens forfølgelse

Anbefaling af Liv Nimand Duvås Rosenreglen, udgivet på Gyldendal Roman d. 10.10.2019.

Anbefaling af Kristine Kudahl Lyngsø

Rosenreglen er en magnetisk tiltrækkende bog, som fanger interessen fra begyndelsen og tager læseren med på tur i sindet. Men selvom alt virker fint på overfladen, afspejler undersiden noget helt andet. For når traumatiserende barndomsminder vækkes til live, kan det være svært at manøvrere rundt mellem virkelighed og fantasi.

Continue Reading

Når fortid og nutid smelter sammen

Anmeldelse af Anne-Grethe Bjarup Riis: I Guds rige, udgivet på Politikens Forlag d. 27. august 2020

Anmeldt af Simone Eriksen

Foto: Simone Eriksen

Anne-Grethe Bjarup Riis er kendt af de fleste danskere for sit lange lyse hår, herlige grin og for at have ben i næsen. Men hvad sker der, når et så sprudlende menneske bliver smidt ind i enhver forældres værste mareridt: at ens barn får kræft og balancerer på grænsen imellem liv og død? Det er netop det, som Anne-Grethe ønsker at fortælle om i sin nye selvbiografi I Guds rige, der er en flethistorie mellem hendes søns kræftforløb fra 2015 til 2017 og hendes egen barndom i 70’erne. 

Continue Reading

Medicin og kvinder er en dødelig blanding

Anmeldelse af Palle Reimann, Lysbringersken, udgivet på Forlaget Kraka d. 22. Maj 2020.

Anmeldelse af Ditte Plauborg Larsen

Foto: Ditte Plauborg Larsen

I hvert fald i middelalderen. Palle Reimanns debutroman Lysbringersken får det til at løbe koldt ned ad ryggen i beskrivelserne af den katolske kirkes heksejagt, der finder sted i slutningen af det 15. århundrede. Med indblik i både det kvindehadske sind hos inkvisitor Augustin Valle, og den frigjorte, kritisk tænkende smedekone Aslaug, præsenteres to vidt forskellige magter, der snart vil komme i katastrofisk kollision.  

Continue Reading