Anmeldelse af Siri Hustvedt: Det jeg elskede, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 25. marts 2021. Oversat fra engelsk af Jette Røssell.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Kunstnerroman, kriminalroman, kærlighedsroman, filosofisk roman, essayroman, skæbnefortælling, thriller – kært barn har mange navne og bogens bagside prydes af alle disse. Det jeg elskede formår at rumme det hele. Med udgangspunkt i to familier fra kunstnermiljøet i New York, får vi indblik i både møntens forside og bagside. Vi får adgang til Leos levede liv – og alt hvad han elskede.
Anmeldelse af Hans Peter Madsen: Brænd huset ned, giv træet vand, udgivet på Turbine d. 8. april 2020.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Tidligere Littunaskribent Hans Peter Madsen har skrevet en eksplosiv debut, der ikke er bange for at vise sine politiske hensigter uden på ærmerne. Bogen er en morsom novellesamling om klimakrisen, kapitalismens senstadium, Danmarks udenrigspolitik, clickbait, Lars Løkkes nosser og meget, meget mere.
Anmeldelse af Astrid Ehrencron-Kiddes Nattens gave, udvalgt af Anders Jørgen Mogensen, udgivet af forlaget Escho d. 15. april 2021.
Anmeldt af Shannon Færch
Foto: Shannon Færch
Efter en genopdagelse af samlingen af gotiske fortællinger under titlen Det sukker så tungt udi skoven, er vi blevet beriget med endnu en genudgivelse af Astrid Ehrencron-Kiddes glemte værker. Denne gang i et udvalg af hendes unikke eventyr. Og de er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har læst.
Anbefaling af Charles Dickens´ Spøgelseshistorier, udgivet på Klim 19. november 2020.
Anbefalet af Jasmin Hansen.
Fotograf: Jasmin Hansen
Spøgelseshistorier er for dig, der elsker Charles Dickens´ romaner og har lyst til at se en ny side af hans forfatterskab. Spøgelseshistorier er for dig, der gerne vil lære Charles Dickens at kende, men er bange for hans tunge og tykke romaner. Spøgelseshistorier er for dig, der elsker humoristiske gyserhistorier og en henrivende skrivestil. Så pak kufferten og tag uldfrakken på, for nu går turen til det victorianske England.
Anmeldelse af Yoko Tawadas Udsendingen, udgivet af forlaget Grif d. 9. april 2021, oversat fra japansk af Mette Holm
Anmeldt af Shannon Færch
Foto: Shannon Færch
Fremtiden ser dyster ud i Yoko Tawadas Udsendingen. En katastrofe er sket, næsten alle vilde dyr er uddøde og livsfarlig forurening spøger i hver en genstand. Gamle mennesker kan ikke længere dø, mens ungdommens kroppe er så svagelige, at de hvert øjeblik er på nippet til det. Imens er Japan et lukket land uden forbindelse til resten af verden, og man er holdt op med at bruge elektroniske apparater. Hvordan forholder man sig til sådan en virkelighed? Tawada har skrevet en medrivende og vanvittigt aktuel roman om menneskets liv og overlevelse i en ødelagt verden.