Anmeldelse af Marguerite Duras: Smerten, udgivet på Gads forlag d. 28. september 2023, oversat fra fransk af Uffe Harder.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Det nemmeste er at tænke, at når krigen er ovre, så er freden og nye gode tider begyndt. Men sådan er det selvfølgelig ikke. Efter fire års besættelse af den tyske magt bliver Paris i 1944 befriet. Denne begivenhed danner rammen for Marguerite Duras’ Smerten, som giver stemme til de håbefulde, fortvivlede og hævngerrige følelser, der plager alle i denne tid.
Anmeldelse af Katrine Marie Guldager: Endnu en dag i Guds skaberværk, udgivet på Gyldendal d. 15. august 2023.
Anmeldt af: Laura Højberg Andersen
Foto af: Laura Højberg Andersen
Langt de fleste kender til det at have en dårlig dag, en dårlig uge eller måske endda en dårlig måned. Dog tænker jeg, at det er de færreste, der har dårlige dage som hovedpersonen Lotte i Katrine Marie Guldagers nye, hyggelige og letlæselige roman Endnu en dag i Guds skaberværk. Hendes dårlige dage byder blandt andet på en fyring, at kæresten slår op for derefter at dø, og at naboen læsser alting af på hende. Men med en god slat sarkasme bliver hendes dage forhåbentlig lidt bedre.
Anmeldelse af Sidsel Ana Welden Gajardo: Du er min arv, udgivet på Gads Forlag d. 8. september 2023.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
Du er min arv er en lille roman, der er utrolig rørende og kraftfuld at læse. En ung kvinde mister sin far, og i hans efterladte lejlighed genbesøger hun hans minder, traumer og tidligere sorger. Faren var politisk flygtning fra Chile, og i hans gamle journaler genfortæller hun hans historie, der også er tæt forbundet til hendes. Det er et kærligheds- og sørgeskrift til faren og den historie, hun nu er alene om at bære.
Anmeldelse af forestillingen Julefeber, dramatiseret af Julie Petrine Glargaard, på Aarhus Teater, d. 9. November 2023
Anmeldt af Karoline Djursaa og Signe Bang Andersen
Foto: Aarhus Teater
I Aarhus Teater kan man nu – og frem til jul – opleve den nye dramatisering af DRs julekalender Julefeber fra 2020. Titelsangen er storhittet ”Julefeber”af Oh Land, som lægger op til et ægte juleeventyr, hvor ukendte kræfter kommer i spil, og kun troen på én selv kan redde julen.
Anmeldelse af forestillingen Pan | Sult, dramatiseret af Johanne Kirstine Fall og Frida Lea Fugl, på Aarhus Teater, d. 14. november 2023.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen og Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Aarhus Teater
Aarhus Teater er lige nu aktuel med en moderne dramatisering af Knut Hamsuns to største romanværker, Pan og Sult. På en af de mindre scener, Stiklingen, er der gjort plads til nye og anderledes forestillinger, der leger og eksperimenterer med teaterkunstens muligheder. Sådan en forestilling er Pan | Sult.