Litterær artikel om Karl Ove Knausgårds identifikation med Adolf Hitler i Min kamp bind 6
Af August Toftgaard Madsen
Fotograf: Robin Linderborg via commons.wikimedia.org
Karl Ove Knausgård udfører i Min kamp bind 6 en manøvre som kunne have sat ham i den litterære mørkekrog af forfattere vi ikke vil læse; han genfortæller historien om Adolf Hitler ved at sammenligne Hitlers ungdom med sin egen. Derved gør han Hitlers handlinger, længsler og værdier menneskelige. Hvordan slipper Knausgård som anerkendt forfatter afsted med at føle med nazisternes lederskikkelse uden at blive afvist af læseren? En del af forklaringen har at gøre med Min kamps litterære form.
Litterær artikel om Norden i et musisk, litteraturhistorisk og mytisk perspektiv
Af Lea Grosen Jørgensen
Fotograf: Marieke Kuijjer
Efter at have oplevet den norske musikgruppe Wardruna live faldt mine tanker på Norden, og hvordan periodens asatro og vikingesamfund er blevet fortolket og iscenesat op gennem litteraturhistorien. Første del af denne artikelserie omhandlede interessen for den norrøne kultur i henholdsvis det 17. og 18. århundrede samt i et par nyere fantasy-serier. Denne gang fortsætter jeg i fantasy-genrens fodspor og undersøger, hvordan England og Skandinavien tilsammen har bidraget til den kunstneriske fortolkning af Norden, som stadig er i udvikling.
Litterær artikel om Norden i et musisk, litteraturhistorisk og mytisk perspektiv
Af Lea Grosen Jørgensen
Fotograf: Lea Grosen Jørgensen
For få uger siden debuterede den norske musikgruppe Wardruna på dansk koncertjord. Det blev en aften, hvor instrumenter som shamantrommer, talharper, gedehorn og massive bronzelurer udgjorde scenen sammen med et tungt kor og sangtekster på urnordiske sprog. Wardrunas musik er noget helt for sig, og gruppens kunstneriske genfortolkning af den norrøne kultur afspejler en moderne forkærlighed for Norden og ikke mindst en generel fortidslængsel, der har dybe litteraturhistoriske rødder, som jeg undersøger nærmere i denne artikelserie.
Persongalleriet i eventyret som genre er for så vidt præget af distinkte, fastlagte roller, som opfyldes af arketyper. God og ond er modpoler og på denne skala imellem de to punkter falder prinsen, prinsessen og udyret på hver deres respektive pladser. Disse givne roller kan dog sløres, og byde på mere komplekse, sammensatte karakterer, som ses i Cecilie Linds digt, ”mandikatastrofelys”.
Litterær artikel om Victor Boy Lindholms ”Dag 1” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
Af Sophie Dolmer
Ved havet sidder jeget og betragter saltkorn på den bænk, han sidder på, og de lyn, som slår ned i vandets overflade. Det er i et forsøg på at søge ly fra verdens elendigheder, at jeget er draget hertil. Hans tanker pendulerer mellem det nære og det fjerne, det smukke og det grusomme, jeget og alle de andre. Dette er et digt om det lille individ, der fra sit lands trygge rammer skuer ud i horisonten, hvor han ser, at dét, som før var på afstand, kommer nærmere. Han ser en flygtningekrise, hvor et menneske som ham selv bliver mødt af racisme forklædt som nationalisme, der ”skubber ham ud på havet igen/sammen med hans familie”.
