Litterær artikel om Karl Ove Knausgårds identifikation med Adolf Hitler i Min kamp bind 6
Af August Toftgaard Madsen
Fotograf: Robin Linderborg via commons.wikimedia.org
Karl Ove Knausgård udfører i Min kamp bind 6 en manøvre som kunne have sat ham i den litterære mørkekrog af forfattere vi ikke vil læse; han genfortæller historien om Adolf Hitler ved at sammenligne Hitlers ungdom med sin egen. Derved gør han Hitlers handlinger, længsler og værdier menneskelige. Hvordan slipper Knausgård som anerkendt forfatter afsted med at føle med nazisternes lederskikkelse uden at blive afvist af læseren? En del af forklaringen har at gøre med Min kamps litterære form.
Anbefaling af Ingvild Lothe: Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt, udgivet på Kolon Forlag den 14. oktober 2016
Anbefalet af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / kolonforlag.no
En pæn overflade skjuler ikke nødvendigvis et pænt indre, hvilket er én af essenserne i Ingvild Lothes mange-facetterede digtsamling Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt. Vi bliver trukket med ned under overfladen og konfronteres med, hvad vi græmmes ved at se. Men selvom det uskønne skærer i øjnene, er det svært at kigge væk.
Essay om Roberto Bolaño og de hjemsøgende forfatterskaber
Af Mathias Bernbom Andersen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Jeg ville egentlig skrive et essay om hvorfor jeg elsker Roberto Bolaño, men måske det blev lidt forskruet undervejs. Det handler mere om at være ude af stand til at slippe en forfatter, især en mørk og absurd én som Bolaño, og jeg skriver lidt om en afsindig passage fra hans gennemgående vanvittige 2666.
Anbefaling af Tone Hødnebø: Nytte og utførte gjerninger, udgivet på Kolon Forlag d. 14. november 2016
Anbefalet af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / kolonforlag.no
En sætning kan forandre sig, en sætning kan ændre betydning, en sætning er organisk. Dette er budskabet i norske Tone Hødnebøs nye digtsamling, hvor den foranderlige sætning står i kontrast til det mekaniske, talstyrede samfund. Igen og igen afsøges sætningens rolle, både internt i den 76 siders lange samling af digte, men også eksternt i det samfund, som den henvender sig til.
Anmeldelse af Susan Simonsen: Det underdanige og det magtfulde, udgivet på Forlaget Gladiator d. 9. februar 2017.
Anmeldt af Sophie Dolmer
Fotograf: Sophie Dolmer
”Jeg føler magtesløshed over for dette system, fuldkommen magtesløshed.” Sådan skriver Susan Simonsen i essaysamlingen Det underdanige og det magtfulde:resultatet af flere års undertrykkelse af forfatterens vigtigste værdier, da hun er i praktik og studentermedhjælper på Christiansborg; demokratiets (påståede) hovedsæde, der ved bogens slutning må ømme sig efter en ordentlig verbal lussing. Her vender Simonsen endelig sin magtesløshed og bruger den som sin styrke.