Essay om Roberto Bolaño og de hjemsøgende forfatterskaber
Af Mathias Bernbom Andersen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Jeg ville egentlig skrive et essay om hvorfor jeg elsker Roberto Bolaño, men måske det blev lidt forskruet undervejs. Det handler mere om at være ude af stand til at slippe en forfatter, især en mørk og absurd én som Bolaño, og jeg skriver lidt om en afsindig passage fra hans gennemgående vanvittige 2666.
…
Anbefaling af Jens August Schade: Den himmelske Elskov paa Jorden, udgivet på Gladiator og Krabbesholm, d. 18. juni 2016
Anmeldt af Mathias Bernbom Andersen
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Den himmelske elskov på jorden af Jens August Schade er en slags romantisk surrealisme, hvis man skal sige noget mere eller mindre håndfast om den. Det er en fragmenteret fortælling om en lille dansk by og vildfarne elskende, og så er det læsning fuld af nydelse, hvis man har mod på at dvæle ved en meget særlig, smuk og underlig lyrisk prosa.
…
Anmeldelse af Yu Hua: Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod, udgivet på forlaget Klim d. 1. september 2016
Anmeldt af Mathias Bernbom Andersen
Foto: Bogens omslag / klim.dk
Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod er en simpel, men ekstremt effektiv roman. Yu Hua digter en intens historie om almindelige mennesker, desperation og livet i Kina under Mao Zedong.
…
Anmeldelse af Chigozie Obioma: Vi var Fiskere, udgivet på Forlaget Klim d. 17. august, 2016
Anmeldt af Mathias Bernbom Andersen
Foto: Bogens omslag / klim.dk
Den nigerianske forfatter og internationale sensation Chigozie Obioma har med Vi var fiskere skrevet en stor fortælling om brødre og en families sammenbrud; en coming-of-age-historie, der rejser til smukke sproglige højder og tunge, tragiske dybder. Det er hjemsøgende læsning og en fremragende debutroman.
…
En litterær artikel om Seamus Heaneys mosedigte
Af Mathias Bernbom Andersen
Den irske digter, essayist og nobelpristager Seamus Heaney skrev i sin tid en imponerende række digte om det mystiske mosefolk: De ældgamle, men nærmest intakte kroppe, som fra tid til anden dukker op i Nordens moser. Der er noget ved fundene der passer perfekt i Heaneys våde, landlige og irske univers, med kartoffelgravere og tinbøtter i skæret af død og det langsomt døende. Særligt hans digt om Grauballemanden beskæftiger sig med hvad poesien kan, hvad arkæologien ikke kan, og hvordan man gør fortidens traumer mærkbare i et digt.
…