Litterær artikel om Anna Wittenkamp Richs ”Faser” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
Af Simon Johannesen
Billede: Fra Anna Wittenkamp Richs serie ”Faser” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
”Faser” er en række kunstværker af Anna Wittenkamp Rich, der er udgivet i første udgave af tidsskriftet Henfald. Kunstværkerne kombinerer et minimalistisk motiv med en lille tekst, som minder om et ordbogsopslag, idet den består af en naturvidenskabelig fagterm skrevet i fed og en definition af samme. På den måde skaber kunstneren en kobling mellem to områder, der ellers ikke normalt kan snakke sammen; nemlig æstetik og videnskab. Dermed bliver fænomener, som ikke har noget med skønhed at gøre, gjort skønne.
…
Litterær artikel om kvinderne i beatgenerationen set i forhold til den amerikanske second wave-feminisme
Af Marie Marcussen Lerche
I sidste uge blev beatgenerationen og selve beat-fænomenet i 1950‘ernes USA præsenteret og indledningsvist sat i forbindelse med den amerikanske second wave-feminisme, som for alvor begyndte at røre på sig i slutningen af 1960‘erne og begyndelsen af 1970‘erne. I denne anden og sidste del af artiklen vil jeg se nærmere på udvalgte kvinder i beatgenerationen og se nærmere på deres forskellige forfatterskaber med henblik på at diskutere dem som proto-feminister – det vil sige som foregribende den kommende anden bølge af kvindefrigørelse.
Litterær artikel om kvinderne i beatgenerationen set i forhold til den amerikanske second wave-feminisme
Af Marie Marcussen Lerche
For de fleste litteraturinteresserede vil Allen Ginsbergs kontroversielle langdigt “Howl” (1956) være indbegrebet af den amerikanske Beat Generation. “Howl” er sammen med Jack Kerouacs On the Road (1957) og William S. Burroughs’ Naked Lunch (1959) blevet kanoniseret som beat-litteraturens hovedværker. Det var da også med dem, at beat-fænomenet fik sin offentlige opblomstring i slutningen af 1950‘erne og begyndelsen af 1960‘erne – men det var først langt senere, at litteraturkritikken for alvor begyndte at stille det spørgsmål, som også er udgangspunktet for denne artikel: Hvor er de kvindelige beat-forfattere i den efterhånden etablerede beat-kanon?
Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Billede: Romeo and Juliet af Frank Dicksee
Juliet og Romeo mødes ved Juliets balkon, og erklærer hinanden deres kærlighed såvel som begær i poetiske vendinger – og besegler begge i ægteskabet. Men de to elskendes nyvundne lykke varer ikke længe, og således går de den skæbne i møde, som var tiltænkt disse ”starcrossed lovers” fra start. Men selv her viser forholdet mellem kærligheden og begæret sig at være mere komplekst end som så.
Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: commons.wikimedia.org
De insinuerende og frivole ordspil fortsætter, da Juliets amme og Mercutio introduceres i Romeo and Juliet. Ammens ligefremhed og Mercutios skarpe tunge optegner begæret, mens kærligheden blomstrer mellem Romeo og Juliet til maskeballet hos familien Capulet. Både begæret og kærligheden – såvel som Romeo og Juliet – forenes i et poetisk billedsprog.
