Anmeldelse af Emily Holmes Coleman: Et gitter af sne, udgivet på Turbine d. 25. august 2023.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
Et gitter af sne beskriver livet indefra på en psykiatrisk kvindeafdeling. Hvordan der drømmes om et liv udenfor murene, når mareridtene om dødens skeletter ikke overtager. Hverdagen går med håbet om besøg udefra, alt imens kvinderne på skift bliver fikseret med snoede klæder, som er de selv samme klæder, de bruger til at smykke deres ødelagte kroppe.
Anmeldelse af Glenn Bech: Ønsketænkning – essay, udgivet på OVBIDAT d. 29. september 2023.
Anmeldt af Lea Kaa Sand Sørensen
Foto: Lea Kaa Sand Sørensen
Med essayet Ønsketænkning reflekterer Glenn Bech over konsekvenserne ved de traumer, han og familien udsættes for i forbindelse med farens selvmord, da Glenn var 5 år – og hvordan disse traumer efterfølgende har splittet familien i en sådan grad, at håbet om forsoning er ønsketænkning, som titlen indikerer.
Anmeldelse af An Yu: Efterklang, udgivet på Gads Forlag d. 14. september 2023. Oversat fra engelsk af Ninna Brenøe
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
En surrealistisk understrøm løber gennem siderne i kinesiske An Yus roman, Efterklang. Det er en underfundig fortælling om glemte drømme, forsvundne pianister og talende svampe. I læsningen af de 224 sider glider man frem og tilbage mellem virkelighed og fantasi.
Anmeldelse af Gabrielle Zevin: I morgen og i morgen og i morgen, udgivet på Alpha Forlag d 28. september 2023. Oversat fra engelsk af Randi Bjerre Høfring.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
I I morgen og i morgen og i morgen følger vi to spildesignere, mens de opbygger hele verdener for øjnene af os. Men det er ikke bare en bog om computerspil – det er en bog om kreativitet, venskab og kærlighed. Og om det fantastiske i at lade sig opsluge af en alternativ verden. Bogen vandt Goodreads Choice Awards 2022 for bedste fiktion og har været på min læseliste lige siden. Nu er den endelig kommet i en dansk oversættelse.
Anmeldelse af Annie Ernaux: Den unge mand, udgivet på Gads Forlag den 4. oktober 2023. Oversat fra fransk af Lilian Munk Rösing & Birte Dahlgreen.
Af Maja Nørager Lauvring
Foto: Maja Nørager Lauvring
I Annie Ernaux’ 40 siders prosaværk beretter hun om den seksuelle kærlighedsrelation, hun i slutningen af 1990’erne indleder til den tredive år yngre studerende A. Fra relationens begyndelse til dens afslutning tages læseren helt ind i maskineriet i Ernaux’ til dels egoistiske projekt om at genleve sin egen ungdom og genfinde motivationen til at skrive sin bog med A som instrument.