Anmeldelse af Bo Hr. Hansen: Jeg kender kun, udgivet på Gyldendal d. 9. marts 2023.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
I bogen Jeg kender kun af Bo Hr. Hansen tages der fat i et fletværk af individer og skæbner, som måske ikke så ofte bliver repræsenteret i samfundet. Der fortælles om dem, der måske har noget at skjule; om dem, der planlægger at smutte fra konen og tage børnene med; og dem, der stadig har en plads i nogens tanker, selvom de ikke fik en nekrolog eller et Facebook-opslag, da de døde.
Bogen er inddelt i to dele, henholdsvis ’fiktion’ og ’autofiktion’. I første del er der 15 digte og historier, som hver især præsenterer pudsige, sjove og skæve individer og skæbner. Som læser møder man f.eks. i digtet ”Spille død/ ulven sover” en mand, som vil hærde sine børn ved somme tider at spille død rundt omkring i hjemmet. Dog giver det bagslag, idet han muligvis til sidst i digtet har råbt ’ulven kommer’ lidt for mange gange:
”Da han så dør om natten […] tror de selvfølgelig, / at han faker, og lader ham ligge. / […] Om eftermiddagen ser de ham igen i samme stilling. / Han er tilmed kold. / Så forstår de, at han er død, og ringer 112. / Præsten giver dem ret i, at han selv var ude om det”
Derudover er der også en leg med formen i fortællingen ”Diagnose”, hvor jeget har et problem med bogstavet ’a’, så alle a’erne er kursiverede. Det giver en spændende opmærksomhed på hvor mange a’er, der faktisk er i en tekst. Jeg, som læser, blev nødt til at læse teksten to gange, fordi jeg første gang netop fokuserede mere på a’erne end selve fortællingen.
Bjarne
Bogens anden del, ’autofiktion’, består af én tekst; ”Bjarne”. Ligesom bogens første del kredser denne tekst også om det lidt skæve og pudsige individ, Bjarne. Dog føltes denne tekst også som et direkte opråb til læseren om at se og række ud til de glemte personer i samfundet. Dem, som muligvis ikke har nogen, og som man ikke nødvendigvis selv har en nær relation til, men som alligevel har haft en indflydelse på ens liv:
”Bjarne fik ingen nekrolog. / Ingen annonce. / intet opslag på facebook. / Jeg ønsker ikke at tage Bjarne som gidsel (hvilket jeg så måske gør alligevel). / Men jeg ønsker at den der måtte falde over disse linjer anerkender at Bjarne har været i den her verden. / JEG VIL FORTÆLLE AT BJARNE VAR I DEN HER VERDEN ”
Jeg kender kun er en fin blanding af digte og fortællinger, hvor selv de, der ikke normalt kaster sig ud i at læse digte, kan få noget ud af dem. Selvom de måske ikke fylder så meget i bogformatet, sidder de alligevel fast i én i lang tid efter. Den giver en opmærksomhed på netop de skæbner, der så nemt kan blive overset.
Leave a Reply