Anmeldelse af Nathan Hill: Wellness, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 27. maj 2025. Oversat fra engelsk af Agnete Dorph Stjernfelt.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Med Nathan Hills seneste roman, Wellness, har det været muligt at tilbringe sommeren i udsøgt fordybelse om parforhold og de mange forventninger, vi hver især kan have til os selv og vores partner.
Jeg introduceres for Jack og Elizabeth i deres collegeår tilbage i starten af 90’erne. De er begge flyttet til Chicago langt fra deres familier, og de forsøger at starte på en frisk i nye omgivelser. I starten kender de ikke hinanden, de bor i hver deres bygning, men med udsigt til den andens lejlighed. De holder i smug øje med hinanden, og uvidende for dem begge bliver de langsomt forelskede i hinanden. Jeg er hooked!
Herefter skifter fortællingen fokus til både Jacks og Elizabeths barndom, så vi langsomt lærer dem at kende. Året er 2014, og jeg bliver i min læsning taget med på tur gennem Jacks ulykkelige barndom i trange kår i Kansas med en mor, der egentlig aldrig oprigtigt ville have ham. Derudover indvies jeg i Elizabeths (også) ulykkelige barndom, hvor hun er flyttet meget rundt på grund af sin fars arbejde, og derfor aldrig har haft muligheden for at etablere rigtige venskaber.
Jeg bliver lykkelig, når…
Jeg bliver således langsomt filtreret længere og længere ind i to ulykkelige menneskers søgen efter lykken. Ingen af dem er særlig gode til at udtrykke deres ønsker til den anden, og jeg har derfor flere steder i min læsning haft lyst til at mægle for dem eller råbe ad dem. Kan det virkelig være så svært at sige, hvad de føler i stedet for at de pakker sig helt ind i sig selv? Især Elizabeths jagt på lykke er nærmest til at tage at føle på, da den er så gennemgribende i romanen, og den er altid lige præcis uden for rækkevidde:
“Hun havde altid udsat og udsat, altid ventet på en fremtid, der var bedre end nuet, uanset hvordan nuet var. Mens hun voksede op, tænkte hun: Hvis jeg bare kunne slippe væk fra mine forældre, ville jeg være lykkelig. Så kom hun væk fra sine forældre, kom til Chicago og tænkte: Hvis jeg bare kunne finde de rigtige venner, det rigtige sted at bo, den rigtige karriere, den rigtige fyr, så ville jeg være lykkelig. Og så fik hun alt det, og så tænkte hun: Hvis jeg bare blev gift, ville jeg være lykkelig. Og så blev hun gift, og så tænkte hun: Hvis vi bare havde en familie, så ville jeg være lykkelig. Og til sidst: Hvis vi bare boede et bedre sted, i det perfekte hjem, vores for-evigt-hjem, så ville jeg være lykkelig.”
Ægteskabets mange facetter
Og hvad gør man så, når man har fået det meste af det, man har gået og drømt om og stadig ikke er lykkelig? I Elizabeths tilfælde er svaret, at hun og Jack tager på swingerklub sammen – hvad der i praksis viser sig at være en ikke særlig stor succes. Heldigvis har hun gode venner, der kan vejlede hende:
“Du kravler rundt og leder alle de nemme steder. Du tænker: Måske vil en ny lejlighed fikse det hele! Måske en affære! Måske en swingerklub! Og klart, de ting vil måske få dig til at føle dig bedre tilpas en overgang, men den dybe sandhed er, at den tomhed, du føler i dit ægteskab, eller hvad det nu er, den vil stadig være der, og så længe du ikke anerkender det, så vil den altid være der, et tomrum i centrum, og måske ved du ikke engang præcis, hvad det er, dette sår, men du ved, at det er stort, og det er dybt, og det er hudløst, og jeg garanterer dig for, at det er betændt.”
Heller ikke for Jack er ægteskabet lig med lykke. Han kan tydeligt mærke på Elizabeth, at noget går hende på, eller at hun er ulykkelig, men han ved ikke, hvad han skal gøre. Hver gang han prøver at komme tættere på hende, skubber hun ham væk, og han er på bar bund. Det eneste han ved med sikkerhed er, at han elsker hende:
“Han havde forladt Kansas, fordi han følte sig som en fremmed i sin familie, men hvor anderledes var han egentlig? (…) Han havde så hårdt brug for Elizabeth, og det var tydeligvis ved at kvæle hende. Han var så bange for at miste hende, at han havde klemt livet ud af deres ægteskab.”
Storslået værk
Nathan Hill har med sin anden roman formået at skabe et værk, der smukt og nænsomt omfavner svære emner som det at komme fra en svær barndom med en følelse af ikke at høre til, til at blive teenager og voksen i en søgen efter at være normal, accepteret og lykkelig. Han arbejder sig på mesterlig vis ind i de mere problematiske sider af ægteskabet som institution, og hvordan vi som mennesker håndterer det alt efter hvilken baggrund, vi har. Romanen maler efter min mening et nærværende og relevant billede af parforhold, ægteskab og de forventninger, vi alle kan have til både det og til livet i sin helhed.
Leave a Reply