Anmeldelse af Ivo de Figueiredo: Stormen. En biografi om Edvard Munch. Bind 1, udgivet på Gutkind d. 24. juni 2025. Oversat fra norsk af Morten Visby.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
Den 12. december 1863 fødte Laura Bjølstad sit andet barn. Præsten blev tilkaldt i en fart, så drengen kunne blive døbt derhjemme. For det lod ikke til, at han ville overleve. Men det gjorde han. Drengens navn var Edvard Munch – han skulle sidenhen blive en af kunsthistoriens mest markante skikkelser.
Anmeldelse af Joan Didions: Noter til John, udgivet på Gyldendal d. 20. maj 2025.
Anmeldt af Andrea Sif Bragadóttir
Foto: Andrea Sif Bragadóttir
Noter til John er en enestående beretning skrevet af én af det tyvende århundredes litterære ikoner, Joan Didion. Didion videregiver – gennem detaljerede noter – intime detaljer om sit flerårige psykiatriske forløb til sin ægtemand John. Noter til John er rå, blottet og uredigeret – en helt anden side af Didion, end det vi tidligere har stiftet bekendtskab med.
Anmeldelse af Beowulf, gendigtet af Sophus Helle, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 20. juni 2025.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Jeg gav mig selv lidt af en udfordring, da jeg gik på sommerferie: at læse Beowulf. Det var jo en oplagt mulighed, eftersom den i juni udkom i nye, smukke klæder og er blevet gendigtet på mageløs vis af forsker i oldtidslitteratur Sophus Helle.
Anmeldelse af Nikolaj Kirk: SPIS. GRØNT. NEMT. NU. på Politikens Forlag d. 21. maj 2025.
Anmeldt af: Jacob Møller
Foto: Jacob Møller
DET BIMLER OG BAMLER i det vegetariske køkken på 4. sal th., eller det forestiller jeg mig i hvert fald, at det har gjort. Nikolaj Kirk har nemlig udgivet en ny kogebog. Ligeledes er der gang i den hos mig på 2. sal til venstre, hvor jeg er i færd med at teste selvsamme opskrifter.
Anbefaling af en blaa streg: forholdsvis hverdagsagtigt, udgivet på Forlaget rød Panda d. 24. april 2025.
Anmeldt af Ileane Thea Kjærulf Stougaard
Foto: Ileane Thea Kjærulf Stougaard
Forholdsvis hverdagsagtigt: En forholdsvis rammende titel, når det kommer til den lille bog, som jeg i mangel på bedre vil kalde en digtsamling. Hvert digt er som et venligt puf, en invitation til at relatere – som den struktur vi kender fra sociale mediers memes. Forholdsvis hverdagsagtigt inviterer læseren til funderinger over simrekogningens vendepunkt og antal kager der er passende at købe hos bageren.