Det, der lurer under overfladen

Anmeldelse af Claire Keegan: I sidste øjeblik, udgivet på Gutkind Forlag d. 1. februar 2024. Oversat fra irsk af Signe Lyng.

Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard

Foto: Johanne Lehmann Daugaard

Siden jeg læste Claire Keegans første kortroman på dansk, Den slags små ting, tilbage i 2021, har jeg holdt øje med nyt fra den irske forfatter. Siden har også kortromanen, Omsorg, taget sine danske læsere med storm – og senest gælder det novellesamlingen, I sidste øjeblik. En samling om det, der lurer under overfladen i usunde relationer mellem kvinder og mænd. 

Som i sine tidligere udgivelser er Keegans sprog i I sidste øjeblik spartansk og rent. Gennem tre noveller skitserer hun dynamikker mellem kvinder og mænd, som de kan tage sig ud, når længslen murrer, og den underliggende misogyni stikker hovedet frem fra sit skjul. 

Når kønnene clasher 

Hver af samlingens tre noveller indeholder et sammenstød mellem en mand og en kvinde. I titelnovellen er det Cathal, der smerteligt tænker tilbage på forholdet til sin eksforlovede, som han aldrig behandlede helt ordentligt. I “En lang og smertefuld død” er en kvindelig forfatter på skriveophold i en afdød, tysk forfatters hjem, hvor hun forstyrres af en fremmed, grænseoverskridende mand. I “Antarktis” har en kvinde en affære uden for sit ægteskab, som ender uventet og fatalt. Novellerne bevæger sig elegant i spektret af misogyniens mangefacetterede væsen, helt fra små, nedværdigende kommentarer og tilnærmelser til direkte overgreb og psykopati:

“Panisk forsøgte hun at åbne håndjernene. Hun gjorde alt. hvad hun kunne for at komme fri. Hun var en stærk kvinde. Hun forsøgte at ruske hovedgærdet løs, men da hun fik puffet lagnet til side, så hun, at det var skruet solidt fast til rammen.”

Enkeltstående fungerer novellerne ganske fint, og især sammenstillet i denne novellesamling kommer deres gennemstrømmende tematikker til at skinne endnu mere igennem. 

En kølig og kontant Keegan

Keegans noveller er for læsere, der kan lide et minimalistisk sprog, hvor novellernes rammer skarpt opridses. Selvom sproget kan forekomme en smule køligt, synes jeg, det passer godt til det underliggende kolde og komplicerede, som novellernes handling er grundlagt på. For de handler netop om miskommunikation, misforståelser og uindfriede forventninger, og om at gå skævt af hinanden i forskellige grader:

“Han lod til nødigt at ville gå, men måtte da have indset, at hun ikke længere ønskede ham der. Hun lænede sig mod køkkenbordet og lagde armene over kors og gjorde ikke flere samtaleforsøg. Sådan blev hun stående, til det næsten gjorde ondt at blive ved, og så rejste han sig.”

Med andre ord er I sidste øjeblik en samling, som både kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper vil kunne læse og lære af – om at sætte og forstå grænser, sige fra og trække sig, læse en situation og overveje sine handlinger.