Anmeldelse af Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen, udgivet 16.09.2014, People’s Press
Anmeldt af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / peoplespress.dk
Maria Gerhardt (bedre kendt under DJ-kunstnernavnet Djuna Barnes), der har slået sine folder på diverse natklubber verden over, præsterer med sin debut, ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, at sætte kærligheden og livets skrøbelighed på en delikat spids med overbevisende klarhed. Det er ikke alene medrivende, men også rørende litteratur. Glasvasen med de falmende blomster på bogens forside fremhæver værkets dobbelte natur, allerede inden der bladres til første side; at alt må forgå, men samtidig fornemmes også en opfordring til at beundre og værdsætte det smukke og sarte i verden, mens det er der.
Via brudstykker af et højspændt liv fyldt med farver, fest og stoffer leder Gerhardt læseren (selv)sikkert igennem en personlig beretning om at blive diagnosticeret med brystkræft, og hvordan denne omvæltning ikke alene i manifesterer sig i kroppens forfald, men også spreder sig videre ind i forhold til forældrene, kæresten og sønnen. Det er et tilbageskuende blik på store og små sejre og forliste forhold, der præsenteres i løbet af bogen. I Gerhardts skildring af sine oplevelser behandles livet og døden som modsætningsfyldte elementer med et intimt blik.
De to store K’er – kærligheden og kræften – står derfor også som vilkår i Gerhardts eksistens, der tackles hudløst ærligt i en nøgtern skrivestil, som kommer helt ind under den tatoverede kunstnerhud. Favntaget med den grimme og uappellerende side af kemoterapien nedfældes som en nærmest skriftlig katharsis:
”Det føles som en lang hårafblegning, hvis jeg ellers havde noget hår tilbage at blege. Jeg har fået det raget af. De sagde på hospitalet, at jeg nok ville miste det i løbet af en måned, så jeg har taget det i opløbet. Jonatli klippede mig forleden i vores køkken. Du havde købt en flaske vin, og vi prøvede nogle forskellige frisurer af på vej mod kapi-tulation.”
Trods den deprimerende præmis, som udgør bogens omdrejningspunkt, skimtes (og genvind-es i større eller mindre grad) håbet og det hverdagsagtige liv for enden af den lange mørke tunnel, efter traumatiserende operationer, efter tårer og tab. Bogen dedikeres i kærlighedens navn. Kærligheden vinder og sætter et endegyldigt punktum på sidste side. For hvis man ikke fuldt og inderligt fast kan tro på det, at nogen elsker en – hvad er så værd at slås for?
”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er en stærk bog – både som debut, som hyldest til kærligheden, og som den fysiske manifestation af et skimtet lys for enden af tunnelen.
Leave a Reply