Anbefaling af Audre Lorde: Din tavshed kan ikke beskytte dig – Udvalgte essays fra Sister Outsider, udgivet af Forlaget Mindspace d. 14. december 2020. Oversat fra engelsk af Shadi Angelina Bazeghi.
Anbefaling af Sophie Gohr Als.
Foto: Sophie Gohr Als.
Audre Lorde er kendt som både aktivist og digter. I de nyligt oversatte essays fra hendes samling Sister Outsider (1984), slår Lorde et slag for den intersektionalitet, der skulle komme til at definere feminismens tredje bølge. Her her understreges det, at man kan være undertrykt på flere områder end blot køn, og at disse områder ofte forstærker hinanden. I en tone, der ikke undskylder for sig selv, men derimod slår igennem som både direkte og velbegavet, tager hun sin læser i hånden og provokerer til at tænke større og bedre.
Din tavshed kan ikke beskytte dig indeholder seks oversatte essays og bruger Lordes personlige erfaring som ”sort, kvinde, lesbisk, mor, kriger [og] digter” som afsæt til at tale om, hvordan disse identiteter spiller ind i hendes professionelle og private liv. Essaysene handler om, hvordan poesien kan være en politisk kraft. De bruger følelser som vrede og erotik og udtrykker, hvordan den feminisme, Lorde oplever, bunder i en hvidhed, der gør feminismen lige så undertrykkende som det system, den kæmper imod.
Et spotlight på intersektionerne
Mange af Lordes essays er holdt som taler, og retorikken emmer dermed af en klarhed og en insisteren på at kommunikere et budskab tydeligt til et publikum. Lorde beskriver racismen, sexismen, klassicismen og alderismen i samtidens USA, og hvordan intersektionerne mellem disse ikke er talt om. Jo flere systemer man er underlagt, jo sværere bliver det at leve i harmoni med det samfund, man lever i. Det er eksempelvis sværere at være sort og kvinde end blot en af disse ting.
”Det er for tiden […] igen blevet nemmere blevet nemmere for hvide kvinder at forfalde til den farlige fantasi, at hvis du er god nok, pæn nok, sød nok, lavmælt nok, lærer børnene at opføre sig ordentligt, hader de rigtige mennesker, gifter dig med den rette mand, så vil du få lov til at sameksistere med patriarkatet i relativ fred, i hvert fald indtil en mand har brug for dit job, eller der sker en voldtægt i dit nabolag.”
Lorde er ikke bange for at se racismen direkte i øjnene eller åbent kritisere den selvsamme konference, hun taler til. Det gør hun i ”Herskerens redskaber kan aldrig demontere herskerens hus”, hvor hun er inviteret som eneste racialiserede person til en konference om feminisme. Den uretfærdighed, der er forbundet med ulighed, afføder en vrede, som Lorde også adresserer.
Vrede, erotik og poesi
Lorde gør sine tekster levende, ved at inddrage følelser som enhver kan genkende. I især to af hendes essays taler hun om den vrede, man uundgåeligt må føle som svar på undertrykkelse, og om den erotik, som er en følelse af selvet og en måde at finde tilbage til en indre kerne, der ikke er forstyrret af et vestligt ideal om tankens kraft. Lorde validerer den undertryktes følelser og menneskeliggør alle dem, som systemet gør alt for at fremmedgøre.
”[…] det [er] poesien, der overvejende har været de fattiges, arbejderklassens og de racialiserede kvinders stemme. Sit eget værelse er måske nødvendigt for at skrive prosa, men det er også nødvendigt med store mængder papir, en skrivemaskine og masser af tid.”
For Lorde er poesi den naturligere reaktion på uretfærdighed. Det er de undertryktes sprog, et middel til at ordne store grupper af menneskers vrede til en symfoni – så man ikke splittes ad, men samles og synliggøres. Som bogens titel, Din tavshed kan ikke beskytte dig, antyder, nytter det ikke noget at fortie sin smerte. Det skaber fællesskab at tale højt om undertrykkelse, og man kan mærke dette i hvert et ord. Lorde skriver om, hvordan det er de privilegeredes lod at lytte og de undertryktes at tale, når der skal ses kritisk på de etablerede magtsystemer. Hun understreger, hvordan vi alle både er undertrykte og privilegerede, og at det handler om at lære, hvornår man er hvad. Jeg mener, at Lordes essays er en rigtig god start i denne læring.
Leave a Reply