En anbefaling af Daniel Kehlmanns roman F. Udgivet i dansk oversættelse på forlaget Lindhardt og Ringhof i august 2014.
Skrevet af Charlotte Elisabeth Christiansen.
Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk
Daniel Kehlmann har begået en vittig og ambitiøs roman med afstikkere til det postmoderne. Romanen handler om svindel og bedrag, skæbne og sandhed, fakta og fiktion med afsæt i tre brødres sammenvikling i en eksistensens skæbneleg.
F er en morsom og intelligent fortælling om tre brødre, som på hver sin måde slægter deres fader på. Faderen Arthur har sin ældste søn Martin fra et tidligere forhold, mens tvillingerne Iwan og Eric stammer fra hans nuværende ægteskab. En eftermiddag tager Arthur sine tre drenge med ind for at se et hypnoseshow med Den Store Lindemann. På vej hjem stopper Arthur pludselig bilen, sætter drengene af og kører sin vej. Dette bliver drengenes sidste møde med deres fader i adskillige år, indtil Arthur udgiver den omtalte roman Mit navn er Ingen. Brødrene stifter for første gang bekendtskab med romanen, da de alle tre modtager et anonymt eksemplar med posten et år før den officielle udgivelse. Bogen er skrevet af en forfatter uden ansigt, som ikke vil stå frem – og dét på trods af, at flere læsere begår selvmord efter værkets officielle udgivelse. Brødrene er dog ikke i tvivl om, at romanen er skrevet af Arthur. Mit navn er Ingen er Arthurs første roman blandt en række bøger og fortællinger, som handler om død, eksistens, fiktion og funktion – og disse temaer kredser F ligeledes om.
Svindel og skæbne
Romanen er inddelt i en række dele og fortællinger. Synsvinklen skifter mellem en alvidende fortæller og de tre brødre. Én af Arthurs fortællinger sniger sig også ind undervejs, og således er der mange forskellige fortællerstemmer på spil i romanen. Igennem brødrenes fortællinger og perspektiver bliver det tydeligt, at de tre meget forskellige mænd har én ting til fælles: De er alle hyklere og bedragere. Den ældste bror, præsten Martin, er ulykkelig, både privat og professionelt. Han har påtaget sig præstegerningen for at have en position, et sted at argumentere fra, men er en bedrager i den forstand, at han ikke tror på Gud: ”Kun Gud kunne jeg ikke mærke. Jeg ventede, bad, ventede og bad. Men jeg mærkede ham ikke.”
Eric er en finansmand, som ved økonomisk svindel har mistet en stor klients formue, og udsigten til at tæppet rykkes væk under hans fødder opsluger ham fuldstændigt. Han er ved at bukke under og er ude af stand til at skelne mellem tanke og tale.
Iwan er kunstsælger, -historiker og -forfalsker – eller maler, som han selv siger, men han har et reflekteret forhold til sit falskneri og ingen dårlig samvittighed. Tværtimod bringer det ham glæde at producere en andens kunst:
”Kan man stadig gøre, som de gjorde, kan man arbejde uden at vigtiggøre sig – male uden at være maler? Anonymitet hjælper ikke, det er bare en et snedigt skjul, bare en anden form for forfængelighed. Men at male i en andens navn, det er en mulighed, der fungerer. Og hvad der undrer mig ved det, hver dag på ny: Jeg er lykkelig imens.”
Tankespind
I løbet af de forskellige dele sammenvæves og blotlægges de tre brødres liv. Efterhånden som romanen skrider frem, bliver det tydeligt, at brødrene ikke alene bindes sammen af fortiden og de familiære bånd, men at deres liv og tanker sammenflettes i et komplekst mønster, hvori Arthurs romaner viser sig at spille en vigtig rolle. En særlig episode, som gentages i hver fortælling og beskrives fra hver persons synsvinkel, forbinder de tre historier. Tilsvarende berettes andre situationer i hver del, hvor de beskrives fra både Martins, Erics og Iwans synsvinkel. Eric og Martin beskriver eksempelvis et møde med hinanden i en restaurant vidt forskelligt og med varierende udgangspunkter, idet de begge undrer sig over situationen, som særligt Eric har svært ved at overskue: ”Martin. Min bror. Jeg ser på telefonen, beskeden står der endnu. Jeg ser ham ind i ansigtet. Jeg ser på telefonen. Er det alligevel indbildning? Sidder jeg alene her? Hans tallerken er tom, min er fuld, det taler imod det.” Således er værket også en bog om perception – hvordan mennesker på forskellig vis opfatter livet og det, der sker omkring os, i kraft af vores divergerende positioner. Igennem perceptionen jonglerer brødrene med løgn og sandhed og det, som befinder sig midt imellem.
Eksistens og forløsning
Brødrenes liv sammenflettes ikke alene i de situationer, de oplever sammen, men i særlig grad igennem skæbnens tilfældige luner. Dette bliver tydeligt, når eksempelvis tvillingerne Iwan og Eric mærker en særlig forbindelse til hinanden og hinandens tilstand. Denne forbindelse er til dels medvirkende til at udviske grænserne mellem fantasi og virkelighed, fakta og fiktion.
F er et intelligent tankespil, som trækker på en postmoderne virkelighedsopfattelse, hvor al eksistens og sandhed er usikker. Forfalskning og faktum, svindel og skæbne kan ikke skilles ad. Romanen stiller krav til læserens refleksivitet, hvilket kun bidrager til fornøjelsen ved læsningen. F er uhyre velkomponeret og samtidig tankevækkende, idet den stiller nogle eksistentielle spørgsmål om vilkårene for den menneskelige væren. Handling og konsekvens følges ikke tydeligt ad, og dette bidrager til romanens bidende ironi og dens endelige forløsning, som også er en væsentlig årsag til denne skribents varme anbefaling af F.
Leave a Reply