Anmeldelse af Dana Vowinckel: Misofoni, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 11. juni 2025. Oversat fra tysk af Ditte Engels Hermansen.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Tyske Dana Vowinckel debuterer med romanen Misofoni, der giver indblik i jødisk identitet, kulturel splittelse og familiære bånd hos 16-årige Margarita. Hun forsøger romanen igennem at finde sig selv i et virvar af følelser, kulturer og relationer.
Vi møder 16-årige Margarita fra Berlin i hendes sommerferie, som hun starter med at tilbringe hos sine bedsteforældre i Chicago for derefter at fortsætte den i Israel, hvor hun skal besøge sin mor, som hun ikke har set i mange år. Det er ikke just positive følelser, Margarita forbinder med sin mor eller den forestående tur:
“Jeg vidste ikke engang, det var der, hun boede. Hvorfor skulle jeg pludselig gide flyve til Israel, når jeg ikke engang ved, hvor hun bor? Hvis man ikke ved, på hvilket kontinent ens mor sidder og er ligeglad med en, hvorfor skulle man så gide flyve hen til hende? Hvorfor?”
Hvad skal man gøre, når man endnu ikke er myndig, og alle voksne omkring en synes at have den holdning, at man skal lære sin mor bedre at kende? Ikke nok med at Margarita bliver tvunget om på den anden side af Jorden for at besøge en kvinde, hun ikke gider have noget med at gøre, så har denne kvinde – efter eget udsagn – ‘glemt’ hvornår Margarita ankommer. Med andre ord skal Margarita selv finde et andet sted at sove. Typisk.
“Der var ikke tale om nogen misforståelse, tænkte Margarita, moren havde fucket up.”
Gamle sår
Da Margaritas mor endelig finder hende, tegner det ikke til, at denne tur har de bedste odds for at blive en succes. Margarita gider fortsat ikke lære sin mor at kende, og det virker heller ikke til at moren, Marsha, gider lægge tid eller energi i at lære sin datter at kende. Efter nogle dage og ubehagelige øjeblikke sammen, kommer de dog tættere på, hvad Margarita går rundt med af følelser:
“‘Du stak jo bare af. Har du lagt mærke til, at jeg ikke engang ved, hvad jeg skal kalde dig? Mommy eller hvad? Og du HAR JO IKKE ENGANG SAGT, HVORFOR DU SKRED, HAR DU TÆNKT DIG AT GØRE DET NOGENSINDE?’”
Vi kommer altså langsomt ind at røre ved helt grundlæggende følelser hos Margarita. Følelser, som hun har gået rundt med siden hun var helt lille, og hendes mor forlod hende. At hun netop ikke er den hårdhudede teenager, hun gerne vil fremstå som, men derimod en lille og forladt pige i en teenagers krop, der bare gerne vil føle sig elsket af sin mor, bliver således altoverskyggende i fortællingen:
“Og der, mellem de duggede glas på det lave bord, opstod der pludselig noget nyt: et fællesskab. (…) Pludselig så hun for sig, hvordan et liv med moren ville være”
Vellykket debut
Vowinckel har med sin debut om Margarita og hendes vej gennem mange splittede følelser skabt en varm og lettilgængelig fortælling. Jeg er blevet ført gennem mange overvejelser om familiære relationer, religiøs identitet, kulturel splittelse og ikke mindst det at være teenager i en skilsmisse. Det har været lærerigt og til tider overvældende at være i selskab med Margarita, men jeg har kun positive ord at sige om Misofoni.
Leave a Reply