Anmeldelse af Mohamed Mbougar Sarr: Menneskets dybeste erindring, udgivet på Gads Forlag d. 10. marts 2023, oversat fra fransk af Niels Lyngsø
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Hvis du er klar på en storladen historie, der fører dig gennem to verdenskrige, race- og koloniproblemer i Frankrig og især i det litterære miljø, så er dette lige bogen! Med en opbygning som findes i bl.a. Klokkeren fra Notre Dame med flere ’bøger’ i én, fører denne bog dig ind i et fletværk af fortællinger, som tilsammen skal rede trådene ud på en af de helt store mysterier.
I Menneskets dybeste erindring følger læseren hovedpersonen Diégane, som tilfældigvis kommer i besiddelse af romanen Det umenneskeliges labyrint af T. C. Elimane, som indeholder en fortælling der er noget for sig. Udover at selve fortællingen var helt igennem fantastisk, så fantastisk at Elimane bliver udråbt til samtidens ’sorte Rimbaud’, så er denne bog også omgivet af en mystik. T. C. Elimane selv viser sig aldrig i offentligheden og kort tid efter romanens udgivelse forsvinder han sporløst. Derudover bliver bogen ramt af en skandale, så slem, at forlaget trækker bogen tilbage kort tid efter udgivelsen, så det næsten er umuligt at opstøve eksemplarer i eftertiden. Diégane bliver tryllebundet af disse historier og beslutter sig for at gå på opdagelse i dem, og prøve at finde denne mystiske T. C. Elimane. Dette fører ham over historiske begivenheder og tidligere samfunds fokuseringer på race, som det eksempelvis ses i et avisudklip:
”Når man læser visse kommentarer om Umenneskelighedens labyrint, kan der ikke længere være tvivl: Det er forfatterens hudfarve der generer folk. Det er hans race som forarger. Monsieur Elimane er kommet for tidligt på banen i en epoke der endnu ikke er klar til at se sorte blandt de fremmeste inden for noget område, inklusiv kunstens”
Det skildres her, at det før i tiden var svært at løsrive bogen fra sin forfatter; at fordi Elimane var sort, kunne hans bog ikke ses som andet end en bog skrevet af en sort forfatter, med de konnotationer det så medførte. I dag kan det være svært at sætte sig ind i, at dette kunne have så afgørende en faktor. Det skal dog understreges at den konkrete bog og forfatter er en opfundet fortælling, selvom det kan virke som en virkelig historie flere gange i romanen.
Alt fra abstrakt metalitterært til stærk realisme
Udover at reflektere over tidligere raceproblematikker, kan denne bog også så meget andet, hvilket kun gør den mere fantastisk. Den har et meget spændende lag af metarefleksioner over livet og litteraturen i sin helhed, som gør, at man nogle gange skal holde tungen i munden for at kunne følge med og ikke blive tabt to sider længere tilbage. Men selvom disse passager kan være svære at forstå, er de også spændende, og giver læseren mulighed for selv at komme til at tænke og gentænke en masse ting:
”(…) at spekulere over hvorfor ting er så vigtige for folk eller ting, det er de bare, enhver lever med det der rører ved hans eller hendes hjerte, og det kan virke uforståeligt for andre, men det er ikke dem der bestemmer hvad der er vigtigt eller ej, ingen er en anden, enhver er enhver, enhver, og samtidig sammenlignelig med andre (…) ”
Men samtidig med dette virkelig spændende refleksionslag, så er der også passager, der er så gennemgribende realistiske, at jeg fuldstændig glemte tid og sted og udelukkende så handlingen for mig. Forfatteren Mbougar Sarr har en fantastisk medrivende og rå måde at skildre begivenheder på, så jeg i hvert fald ikke kan andet end at blive totalt opslugt i fortællingen:
”Det var ikke ham man hørte skrige, men smerten selv; den absolutte smerte der hvirvlede rundt i ham, brølende som et vildt dyr i en fælde eller en krænket guddom på bunden af havet. Lidelsen nøjedes ikke længere med at hærge Chérifs kød: Den forsøgte at slippe ud af ham som ud af et kvælende fængsel.”
Spænding
Dette er en af de romaner, jeg ville ønske, jeg havde haft tid til at læse ud i én køre på trods af, at den er godt 460 sider lang. Den er svær at løsrive sig fra, når man først er gået i gang, og den er spændende og medrivende indtil sidste side. Hele følelsesregisteret fra glæde, sorg og især frustration kommer man igennem i denne bog, og da jeg havde læst sidste side, var jeg meget tæt på at flytte bogmærket direkte frem til første side igen og læse den forfra. Det er en forvirrende og fantastisk bog, som jeg virkelig anbefaler alle at læse. Jeg håber hans andre bøger bliver oversat til dansk snarest muligt.
Leave a Reply