Anbefaling af Isabella Hammad: Genfærd ind, udgivet på Politikens Forlag d. 16. november 2023. Oversat fra engelsk af Niels Henning Krag Jensby.
Anbefalet af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
Isabella Hammads nye roman er en fortælling om britisk-palæstinensiske Sonia, der møder sit andet hjemland. Et land, hun nær havde glemt sit tilhørshold til, men hvilket hun bliver mindet om på et besøg. Genfærd ind handler om at finde frem til sig selv på ny, om identitet og tilhørsforhold. Romanen blev fremrykket i den danske oversættelse, da den fik aktuel status efter angrebet d. 7. oktober.
Skuespilleren Sonia Nasir rejser fra sit hjem og hverdag i London til den israelske by, Haifa. Her besøger hun sin søster, Haneen, som en flugt fra livet i London. Sonia er ude af balance efter en skuespillerkarriere, der er gået i stå, en ulykkelig affære med en filminstruktør og et forlist ægteskab. Hun har ikke været tilbage i Israel, siden hun var barn, og mødet med landet vækker minder. Det får spørgsmålene om ophav og familiehistorier til at trænge sig på. Besøget vender op og ned på Sonias tilværelse, og mødet med søsteren påvirker hende mere end ventet. Det viser sig hurtigt, at deres tætte søskendeforhold var forbeholdt barndommens minder, og de skal derfor først til at finde ind på livet af hinanden igen:
” ”Men se på os,” sagde Haneen. ”Jeg er den eneste Nasir, der stadig bor i Haifa. Alle de andre er døde eller væk, eller også vil de ikke snakke med mig. Ved du, hvorfor onkel Jad og baba hader hinanden?”
”Nej, hvorfor?”
”Det ved jeg heller ikke!” Hendes hænder fløj op i luften på hver side af hendes hoved. ”Det er der ingen, der gør. Det er ét stort mysterium.” ”
Gennem sin søster møder Sonia den lokale teaterinstruktør, Mariam. Hun er en ildsjæl med det gåpåmod, det kræver at opsætte teaterstykker i et område præget af konflikter og uforudsigelighed. Mariam får Sonia til at være med i Shakespeares Hamlet. Et britisk kulturkoryfæ fremført på klassisk arabisk. Sonia indvilger tøvende i at være med. Hun havde egentlig tænkt at sætte sit liv på pause og kalde besøget i Israel for en slags ferie. Til sidst vokser hun alligevel sammen med teatertruppens brogede flok, og hun tager imod rollen som Hamlets mor, Gertrud.
”Akun am la akun”
De arabiske ord for ’at være eller ikke at være’. Den berømte replik i Shakespeares stykke. Selvom Genfærd ind er en personlig fortælling om Sonias egen indre kamp om at finde sig selv, sin identitet og tilhørsfølelse, er det også en af de mange fortællinger om konflikten mellem Israel og Palæstina. Den er allestedsnærværende, selvom den ikke er omdrejningspunktet i romanen. Den er en fælles referenceramme, når persongalleriet taler om steder, ophav og tidspunkter gennem intifadaerne, indersiden og ydersiden. Tåregas og strømafbrydelser er som en uhyggeligt naturlig og integreret del af deres hverdag.
Selvom romanen, på de knapt 400 sider, kun forløber sig over en uge, står fortællingen ikke stille, der er en naturlig fremgang kombineret med minder og tilbageskuende forhistorier, som giver klarhed og overblik over det nutidige forløb. Enkelte scener er endda skrevet som et teaterstykke, hvor handlingen primært bliver fortalt gennem replikker og regibemærkninger. Dette tilfører et sjovt dramaturgisk strejf, der stemmer overens med den øvrige handling. Sproget er fortællende og levende. Det er præget af den intense stemning, der opstår, når et teaterstykke sættes op, og den samme lille menneskeflok skal arbejde tæt sammen i kort tid:
”Teater er måske et kollektivt arbejde, men hver opsætning er også sit eget krydsfelt af skiftende, uudtalte magthierarkier, der bliver bestemt af faktorer som for eksempel antallet af replikker, en skuespiller har, og dennes relative kendisfaktor og erfaring, og mens jeg så Mariam og Faris gå ved siden af hinanden, så jeg disse overlappende hierarkier komme i kortvarig konflikt med reglerne for den verden, som vores stykke normalt var et tilflugtssted fra.”
Særligt godt fungerer Hammads beskrivelser af karakterernes indbyrdes relationer og dynamikker; den højstemte energi, entusiasmens konflikter og træthedens medførte irritationer. Ligesom beskrivelserne af søstrene, Haneen og Sonias, forskellige livshistorier, der undervejs fletter sig ind i hinanden, ramler sammen og skaber både konflikt og forsoning. Det er menneskelige relationer og gruppedannelse sat på spidsen.
Hammads roman giver et indblik i et hverdagsliv med konflikten mellem Israel og Palæstina helt tæt på, uden at den er romanens primære omdrejningspunkt. Genfærd ind er dog en vigtig påmindelse om, at der lever helt almindelige mennesker født ind i en konflikt, de ikke selv bærer ansvaret for, men blot mærker følgerne af. Læs Genfærd ind og du får en roman, hvor konflikten ikke spiller hovedrollen, men er et tvunget baggrundstæppe. Læs Genfærd ind for et menneskes midtvejskrise, der kureres af søster, sammenhold og Shakespeare.
Leave a Reply