Anmeldelse af Katja Kettu: Den sandhedssøgende kat, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 12. marts 2025. Oversat fra finsk af Birgita Bonde Hansen.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
I Den sandhedssøgende kat fulgte jeg en kat, der vandrede gennem en finsk slægtshistorie. I 1917 mødte jeg det unge, forelskede par Eeva og Mahte, mens jeg i 2020 mødte deres oldebarn – en navnløs og sorgbetynget forfatter, der lige havde aborteret sit ufødte barn på badeværelsesgulvet.
Anmeldelse af Charlotte Weitze: Ulvemælk, udgivet på Gutkind d. 29. januar 2025.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
Charlotte Weitze skriver om aktuelle verdensspørgsmål ved at fjerne sig fra nutiden. Ved hver fuldmåne oplever Inga – den ene hovedkarakter i Ulvemælk – mystiske ting omkring sit hus. Noget eller nogen vil indenfor, men hun ved ikke, hvad eller hvem det er. Herfra etableres en konstant vekslen mellem to tidsaldre, der er mere forbundne end man umiddelbart skulle tro.
Anmeldelse af Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Ræveår, udgivet på Gyldendal d. 31. oktober 2024
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
Jeg mødte Læsøs kvindelige beboere for første gang, da havet gav den druknede Signe tilbage til øens kyst i 1780. Jeg kunne se for mig, hvordan nogle af kvinderne med ubetinget kraft forsøgte at genoplive hende, mens andre tøvede. Det er på denne strand anmelderroste Anne Lise Marstrand-Jørgensen åbner sin roman Ræveår, og herfra bevægede jeg mig som en spyflue rundt blandt kvindernes daglige gøremål, hemmeligheder og kamp for at høre til i et livsnødvendigt fællesskab.