Anmeldelse af Naja Marie Aidt og Mette Moestrup: Omina, udgivet af Gyldendal d. 11. oktober 2016
Anmeldt af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Kvinden er siden de ældste tider blevet set som værende i en særlig forbindelse med naturen. En forbindelse, hvor de to instanser gensidigt nærer sig af og giver hinanden kraft. Det er denne opfattelse af kvinden, som Naja Marie Aidt og Mette Moestrup både spiller på og forsøger at afskrive i deres nye samarbejde, digtsamlingen Omina.
Reportage fra Olga Ravns oplæsning af Den Hvide Rose på BogForum d. 11. november 2016
Af Nete Bækgaard Hermansen
Fotograf: Nete Bækgaard Hermansen
Olga Ravns seneste udgivelse, digtsamlingen Den Hvide Rose, er blevet rost af anmeldere landet over, og med god grund. Det er nemlig en poetisk fortælling som vibrerer af lige dele subtil skønhed og kølig grusomhed, og som med sin enkelhed fastholder læserens opmærksomhed hele vejen igennem. Til oplæsningen på BogForum formåede forfatteren dog kun glimtvis at formidle denne stemning videre til det forventningsfulde publikum.
Anmeldelse af Olga Ravn: Den Hvide Rose, udgivet på Gyldendal d. 18. august 2016
Anmeldt af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Omslaget på Den Hvide Rose af Olga Ravn er delvist sart og smukt med sin bløde, mintgrønne farve, og grumt og en smule kitschet med flydende hvide bogstaver a la 90’ernes Gåsehud-serie og skrigende neontryk af forfatterens navn. Denne forening af det sarte og skønne med det gyselige og profane er et perfekt billede på den tekst, som gemmer sig inde bag grafikken. Den Hvide Rose er nemlig fyldt med vidunderligt mættede stemningsbilleder som blander det æstetisk mystiske billede af den hvide rose med sygdommens og kroppens både ulækre og uhyggelige forfald.
Anbefaling af Nis-Christian Bredholt: Freischwimmer, udgivet på Forlaget Gladiator d. 23. marts 2016
Af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Gladiator promoverer romanen Freischwimmer som forlagets første udgivelse inden for genren Mixed Media, hvor prosa, lyrik og visuelle indspark blandes i en tilsyneladende regelløs masse af ord og billeder. Alligevel fremstår Nis-Christian Bredholts bog som et helstøbt, stringent og ikke mindst minimalistisk værk, som rører læseren når det er stærkest på grund af dens æstetiske, men stadigvæk brutale og ærlige beskrivelser af en nådesløs sygdoms fremgang. Vi ser et menneskes forsøg på at bryde med fortiden, for i sidste ende at komme til tåls med den.
Reportage fra udgivelsen af litteraturmagasinet SNART på Kasernen, d. 29. april 2016
Af Nete Bækgaard Hermansen
Fotograf: Nete Bækgaard Hermansen
Andet semester på Litteraturhistorie har tradition for at udgive deres eksamensprojekt, et studentermagasin, med en reception. Dette år er det visuelle i fokus, da årgangens magasin SNART – visioner om fremtiden i ny litteratur præsenteres.Det skal handle om det posthumane og den posthumane litteratur, og dette symboliseres tydeligt igennem arrangementets futuristiske pynt. Med oplæsning fra magasinet og en spændende diskussion imellem underviserne bliver emnet yderligere italesat, og jeg forlader arrangementet en del klogere, men også med nogle ubesvarede spørgsmål.