Essay om, hvordan man kan starte ud med at ville skrive om Rita Kasimow Brown og hendes bog Portrait of a Holocaust Child, for derefter at glemme sin pointe med det, hvori man netop finder sin pointe
Af Sophie Dolmer
Fotograf: Sophie Dolmer
Holocaust, incest, depression, død, forulykkede kærlighedsforhold, piskeslag, anoreksi og alt andet fra livets brutale virkelighed – noget, man som menneske ikke umiddelbart går og ønsker sig. For den uafprøvede inden for dette felt må enhver med en naiv, lille forfatterdrøm alligevel en gang imellem tage sig selv i at kigge sukkende hen på dem, der befinder sig på den mindre grønne side af græsset, og i al skam ønsker man sig, at man var en af dem; dem, der virkelig har noget at skrive om. Det er på en rejse til Israel, at jeg træffer et sådant menneske.
Anmeldelse af Kim Karmark: Ud i det hvide, udgivet på Byens Forlag d. 3. december 2015
Anmeldt af Sophie Dolmer
Foto: Bogens omslag / byensforlag.dk
Med sin debutroman skildrer Kim Karmark en kvindes skrøbelige sind og hendes balancegang mellem livet og den snehvide intethed. Ud i det hvide må vække frustration hos enhver, der læser i håb om en bevægelse ud af livets mørke sider. Trods denne konstante higen efter den manglende ”ja-hat” formår Kim Karmark at indprente en stemning, der hænger over hovedet på én længe efter, at bogen er læst.
Anmeldelse af Karen Bergholt: Rød Helikopter, udgivet på Gladiator d.22.oktober, 2015
Anmeldt af Sophie Dolmer
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Hullede englevinger, frygten for en badevippe, en eks med en kartoffelskræller og en datter, der bliver til mange. Rød Helikopter er en digtsamling opbygget af fragmenterede tankestrømninger, øjebliksbilleder og hverdagens små betragtninger. Alt sammen noget, som giver værket en drømmende tidsløshed, der tvinger læseren til at finde mening i det, som umiddelbart virker meningsløst. Karen Bergholt blotter sig selv som moderen, der har mistet sit barn, og kvinden, som er blevet forladt af sin elsker.
Reportage fra Jørgen Leth og Reverse på Atlas d. 1. oktober 2015
Af Sophie Dolmer
Fotograf: Sophie Dolmer
Jeg husker tydeligt dén stemme fra min barndoms somre. Fra en rigtig sommerdag, indelukket i den varme stue, med min fars tredje kop Earl Grey-te og solen, der skinner over de franske alper i fjernsynet. Min far bryder ud i et ærgrelsens brøl, da op til flere favoritryttere kolliderer og vælter på stribe. Min kedsomhed afbrydes kortvarigt, men vender lidt efter stærkt tilbage. Ikke desto mindre bliver jeg liggende, henslængt i den hærdede, brune lædersofa. Noget holder mig fanget dér. Det er stemningen af en god tradition – og stemmen af Jørgen Leth.
